Fortsæt til indhold

Elev med uniform

Elektronikfagtekniker i Søværnet

scroll down

SKAL SØVÆRNETS SKIBE VÆRE DIN ARBEJDSPLADS SOM ELEKTRONIKFAGTEKNIKER?

Elektronikfagteknikeren på Søværnets skibe er med til at sørge for, at den vigtige teknik om bord på Søværnets højteknologiske enhed fungerer.

Søværnets skibe er pakket med teknisk udstyr, og som elektronikfagtekniker vil det blive dit arbejde at betjene og reparere enhedens sensorer – fx ildledelsesradarer og sonarer – samt radioteknisk udstyr. Du kommer til at indgå i et professionelt vedligeholdelsesteam, hvor du og dine kolleger også arbejder på tværs af faggrænser.

I praktikperioden som elektronikfagtekniker får du en færdiguddannet svend som mentor, og der vil være mulighed for mange oplevelser i ind- og udland, da du under den sejlende praktik følger skibets sejladsprogram.

Du vil gennemføre elektronikspecifikke kurser og får rigeligt med tid til at ”nørde” dig ned i mange komplicerede komponenter. Du vil under dit virke på værksted enten i Frederikshavn eller Korsør være sammen med mange forskellige kolleger, som vil lære dig op og få integreret det, som du har lært på dine hovedforløb. Under dit sejlende praktikforløb vil du være ombord på et af Søværnets skibe.

.

 

Løbende afprøvning og ansættelse!

 
Søværnet har identificeret et behov for at få ansat egnede ansøgere som

kampinformationsgast,
kommunikationsgast,
elektronikfagtkniker og
automatiktekniker.

HER ER DIN VIRKELIGHED

Hvad bliver min løn?
Elevløn (under 25 år) ca. 12.000 kr. pr. måned.
Elevløn (over 25 år/voksenlærling) ca. 22.500 kr. pr. måned.

Hvor lang tid tager uddannelsen
Grundforløb 2 (ca. 20 uger), og 3½ år på hovedforløb og praktik.

Din kommende arbejdsgiver:
Søværnet.

Ansættelsesforløb
Alle ansøgere skal gennemføre afprøvningen og sikkerhedsgodkendes.
 

  • Ansøgere med militær basisuddannelse:
    - Søværnets Basisuddannelse antages efter individuel aftale med Søværnet..

    - Hærens/Flyvevåbnets Basisuddannelse antages på førsteledige basisomskolingshold (BtS) i Frederikshavn. Hvis der er en periode mellem BtS og uddannelsesstart, vil de blive tilknyttet en enhed.

  • Ansøgere uden tidligere militær basisuddannelse:
    - Opstart på første ledige hold på Søværnets Basisuddannelse (SBU) i Frederikshavn. Hvis der er en periode mellem SBU og uddannelsesstart, vil de blive tilknyttet et skib.
  • Ansøgere uden adgangsgivende grundforløb – se under ADGANGSKRAV.

Hvad er ansøgningsfristen?
1. juni 2024.

Hvornår starter jeg?
Du starter efter individuel aftale.

Hvornår er der afprøvning?
Løbende afprøvning ved Forsvarsministeriets Personalestyrelses Selektionssektion på Nyholm /København.


Adgangskrav

Forud for din ansøgning skal du have udfyldt en synsattest.

Hent synsattest her

Attesten skal udfyldes af en øjenlæge eller en optiker og vedhæftes din ansøgning.

Der er nogle adgangskrav, du skal opfylde:

  • Grundforløb 2 (GF2) for elektronik- og svagstrømsuddannelsen. Uddannelsen skal være gennemført inden for de seneste fem år.
    • NB! Har du ikke GF2 opfordres du stadig til at søge uddannelsen – du vil som i din ansættelse gennemføre grundforløbet (ca. 20 uger) som led i din uddannelse forud for hoved- og praktikforløb. 
  • Du skal som minimum have bestået Folkeskolens afgangseksamen, med minimum karakteren 02 i fagene dansk, engelsk og matematik.
  • Være fyldt 18 år.

Hvis du mener at opfylde dem kan du ansøge.
Vi gennemgår din ansøgning og hvis du findes egnet vil, du blive inviteret til en afprøvning.
Afprøvningen foregår ved Forsvarets Center for Rekruttering og Karriere og består af følgende: 

 

Du skal også kunne sikkerhedsgodkendes Få mere information sikkerhedsgodkendelselsen her 

Har du spørgsmål?

Så skriv til SC-KTP-CMS-KOORDIN@mil.dk eller ring på telefon 7285 5230.

Uddannelsesforløb

  • Søværnets basisuddannelse i Frederikshavn (4 måneder)

  • Praktikforløb på værksted i Frederikshavn eller Korsør (2 år).

  • Undervisning i Søværnets systemer.

  • Du kan blive udsendt under den sidste del af praktikken.

Min fremtid

 

Efter endt uddannelse kan du søge videre på Søværnets Sergentskole og uddanne dig til sergent, hvor du får mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse.

Læs mere om sergentuddannelsen i Søværnet her

Elektronikfagtekniker i Søværnet

Mateus elektronikfagtekniker

Jeg opdagede, at jeg ikke var den mest søstærke person. Jeg kæmpede hver dag mod søsygen henover Atlanten. Men jeg holdt fast og tog dagen med hård hånd.

Matheus, elektronikfagtekniker

andre elevpladser

Se andre elevpladser, både militære elever og civile elever