Fortsæt til indhold

Elev med uniform

Automatiktekniker i Søværnet

SKAL SØVÆRNETS SKIBE VÆRE DIN ARBEJDSPLADS SOM AUTOMATIKTEKNIKER?

Søværnets skibe er pakket med teknisk udstyr, og som automatiktekniker vil det blive dit arbejde at betjene og reparere stærkstrømsteknisk udstyr, våbensystemer – fx artilleripjecer og missiler – samt overvågnings- og fremdrivningsanlæg. Du kommer til at indgå i et professionelt vedligeholdelsesteam, hvor du og dine kolleger også arbejder på tværs af faggrænser.

I praktikperioden som automatiktekniker får du en færdiguddannet svend som mentor, og der vil blive mulighed for mange oplevelser i ind- og udland, da du under den sejlende praktik følger forskellige enheders sejlprogram.

Du vil blive udfordret i spændende fagspecifikke kurser som eksempelvis bearbejdning og måleteknik, og du vil opleve et særligt sammenhold med dine kollegaer om bord på Søværnets enheder.

 

Løbende afprøvning og ansættelse!

 
Søværnet har identificeret et behov for at få ansat egnede ansøgere som

kampinformationsgast
kommunikationsgast
elektronikfagtekniker
automatiktekniker

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn (vejledende)?

  • Medarbejdere med mindre end 12 måneders militær tjeneste inkl. værnepligtstjeneste vil få en løn på ca. 20.800,00 kr. pr. måned, med en oprykning til konstabelløn efter 12 måneders tjeneste.
  • Medarbejdere med minimum 12 måneders militær tjeneste inkl. værnepligtstjeneste vil få en løn på ca. 23.000,00 kr. pr. måned.
  • Militærtillæg på 1.473,68 kr. pr. måned.

Hvis du endnu ikke har fået din basisuddannelse, vil du under denne være på værnepligtslignende vilkår, og få en løn på ca. 8.900,00 kr. pr. måned plus kost.

Hvor lang tid tager uddannelsen
Grundforløb 2 (ca. 20 uger), og 3½ år på hovedforløb og praktik.

Din kommende arbejdsgiver:
Søværnet.

Ansættelsesforløb
Alle ansøgere skal gennemføre afprøvningen og sikkerhedsgodkendes.
 

  • Ansøgere med militær basisuddannelse:
    - Søværnets Basisuddannelse antages efter individuel aftale med Søværnet.

    - Hærens/Flyvevåbnets Basisuddannelse antages på første ledige basisomskolingshold (BtS) i Frederikshavn. Hvis der er en periode mellem BtS og uddannelsesstart, vil de blive tilknyttet en enhed.
  • Ansøgere uden tidligere militær basisuddannelse:
    - Opstart på første ledige hold på Søværnets Basisuddannelse (SBU) i Frederikshavn. Hvis der er en periode mellem SBU og uddannelsesstart, vil de blive tilknyttet et skib.
  • Ansøgere uden adgangsgivende grundforløb – se under ADGANGSKRAV.

Hvad er ansøgningsfristen?
Uddannelsen kan pt. ikke søges. Ansøgning forventes åbnet igen ultimo 2025.

Hvornår starter jeg?
-

Hvornår er der afprøvning?
-


Adgangskrav

Forud for din ansøgning skal du have udfyldt en synsattest.

Hent synsattest her

Attesten skal udfyldes af en øjenlæge eller en optiker og vedhæftes din ansøgning.

Der er nogle adgangskrav, du skal opfylde

  • Grundforløb 2 (GF2) for automatik- og procesuddannelsen. Uddannelsen skal være gennemført inden for de seneste fem år.
    • NB! Har du ikke GF2 opfordres du stadig til at søge uddannelsen – du vil som i din ansættelse gennemføre grundforløbet (ca. 20 uger) som led i din uddannelse forud for hoved- og praktikforløb.
  • Du skal som minimum have bestået Folkeskolens afgangseksamen, med minimum karakteren 02 i fagene dansk, engelsk og matematik.
  • Være fyldt 18 år..

Hvis du mener at opfylde dem kan du ansøge.
Vi gennemgår din ansøgning og hvis du findes egnet vil, du blive inviteret til en afprøvning.
Afprøvningen foregår ved Forsvarets Center for Rekruttering og Karriere og består af følgende: 

 

Har du spørgsmål?

Så skriv til 4E-KTP-BPSEK@mil.dk eller ring på telefon 7285 5230.

UDDANNELSESFORLØB

  • Søværnets basisuddannelse i Frederikshavn (4 måneder)

  • Praktikforløb på værksted i Frederikshavn eller Korsør (2 år).

  • Undervisning i Søværnets systemer.

  • Du kan blive udsendt under den sidste del af praktikken.

Automatiktekniker Thomas

Jeg får lov til at pille ved nogle fede ting. Det er ikke alle der får lov til at stå og pille ved en 76 millimeterkanon. Og heller ikke to af dem. Eller at stå og inspicere overflademissiler.

Thomas, automatiktekniker i Søværnet. Hør Thomas fortælle om sin vej til uddannelsen som automatiktekniker.

Min fremtid

 

Efter endt uddannelse kan du søge videre på Søværnets Sergentskole og uddanne dig til sergent, hvor du får mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse.

Læs mere om sergentuddannelsen i Søværnet her

Automatiktekniker i Søværnet

Automatiktekniker Thomas

Jeg har altid haft interesse for at arbejde med teknologi og maskiner, så derfor var automatiktekniker i Søværnet det, som passede mig bedst

Thomas, lærling som automatiktekniker

andre elevpladser

Se andre elevpladser, både militære elever og civile elever