Kasper fortæller

FRA FOLKESKOLELÆRER TIL OFFICER I BEREDSKABET

“Man ved aldrig, hvad der venter, når telefonen ringer"

Kasper er uddannet folkeskolelærer og havde arbejdet et år på en friskole, da han fik en mulighed for at prøve noget helt andet. Ved siden af studiet og jobbet som lærer havde han arbejdet som brandmand på deltid. ”Jeg blev tilbudt at blive sergent i Beredskabsstyrelsen og undervise værnepligtige, og det sagde jeg ja til”.

Kort efter at han var startet i sin nye stilling, fandt Beredskabsstyrelsen ud af, at han havde en bachelor og derfor var kvalificeret til at søge ind på Beredskabsstyrelsens officersuddannelse, der var helt nyoprettet. “Valget stod så mellem officer og befalingsmand, og jeg er nok mere akademikertypen - jeg vil hellere sidde i kommunikationsvognen og tegne stregerne til en strategi, end sidde bag rattet i en kran. Så jeg greb chancen og søgte ind som officer. Jeg blev optaget på det første reelle hold på Beredskabsstyrelsens officersuddannelse og startede kort efter på Svanemøllen Kaserne”.

Fra Nordjylland til Nyboder
Skiftet fra lærer til officer var ikke noget der undrede familie og venner. Det lå meget i forlængelse af, at Kasper havde været værnepligtig i Beredskabsstyrelsen og var fortsat som brandmand. ”Det var nok mere skiftet fra Nordjylland til København, der gav lidt betænkeligheder. Jeg har altid boet i Nordjylland, og nu skulle jeg så flytte til storbyen for at uddanne mig. Var jeg klar til København? Men det blev en god tid. Jeg boede i Nyboder sammen med officersstuderende fra resten af Forsvaret, og vi havde middagsaftaler og sociale arrangementer, og jeg fik gode venner, som jeg stadig har. Da uddannelsen var nyoprettet var vi kun fire på vores hold, og vi fik hurtigt et tæt fællesskab. Vi havde en del fag sammen med officersstuderende fra Flyvevåbnet fx om ledelse og luftoperationer, og det gav en ny indsigt i Forsvarets metoder og gode kontakter i resten af Forsvaret. Der er mange lighedspunkter mellem Beredskabsstyrelsen og Forsvaret – især indenfor ledelse og organisering”.

Beredskabsstyrelsen er vigtig
Valget af Beredskabsstyrelsen blev truffet allerede dengang Kasper aftjente sin værnepligt bl.a. fordi, han i Beredskabsstyrelsen kunne blive brandmand og fortsætte med det efter værnepligten. Beredskabsstyrelsens afgørende funktion i samfundet er vigtig for ham. ”Det giver stor mening at hjælpe folk og være en del af det nationale beredskab. Vi er direkte skadesafhjælpende, når vi slukker brande, redder folk og løser udfordringer nu og her. Vi har tæt kontakt med samfundet og er ude at gøre en forskel, når det brænder på - og vi træner de værnepligtige, der bliver sat ind ved ulykker og i kritiske situationer”.

”Det er mig, der træffer beslutningerne, når vi står på skadestedet og skal handle nu. Hvis vi fx har et kemikalieudslip, skal jeg i samarbejde med indsatslederen vurdere fareområdet, vurdere hvordan vi løser opgaven, og tage stilling til om vi skal indsætte kemikaliedykkere og opsætte rensetelte”

Kasper, officer i Beredskabsstyrelsen

Kan bruge tiden som lærer
Kasper har haft god brug af sin læreruddannelse både under uddannelsen og i arbejdet som officer. ”Dels er den almindelige studietræning en hjælp – at man er vant til at studere, planlægge sin tid og skrive opgaver og rapporter. Men under arbejdet har jeg også haft god brug for min pædagogiske baggrund. Som faggruppeleder skal man undervise sin deling, og man skal kunne tale foran folk og fortælle, hvad de skal gøre”.

Man ved ikke, hvad der sker, når telefonen ringer
I sin nuværende stilling underviser Kasper bl.a. de værnepligtige i udrykningstjeneste. Han er ansat som beredskabsfaglig sagsbehandler og laver vagtplanlægning for befalingsmænd – og så er han vagthavende på døgnvagter 2-3 gange om måneden. Uforudsigeligheden er en stor del af arbejdet. ”Forleden sad jeg og skrev på en sagsbehandling, og så gik alarmen, og jeg skulle afsted med udrykning. Man ved aldrig, hvad der venter, når telefonen ringer. Det kan være storm, brand, kemikalieudslip eller redningsopgaver. Det eneste vi ved er, at vi skal være klar hurtigt. Vi arbejder på 5 minutters beredskab, så når telefonen ringer, må der maksimalt gå 5 minutter, før vi er ude af døren med køretøjer og mandskab”.

Ledelse forpligter
Når Kasper arbejder som vagthavende officer, er det hans ansvar at få de rette folk og det rigtige udstyr mobiliseret. Det er et ansvar, som forpligter. ”Officer er en stillingsbetegnelse, hvor man siger ”ja” til ledelse og ”ja” til føring af folk, og det forpligter. Man skal gå forrest, træffe beslutninger og stå til ansvar for sine beslutninger. Jeg kan indkalde værnepligtige og befalingsmænd til tjeneste, og det er mig, der træffer beslutningerne, når vi står på skadestedet og skal handle nu. Hvis vi fx har et kemikalieudslip, skal jeg i samarbejde med indsatslederen vurdere fareområdet, vurdere hvordan vi løser opgaven og tage stilling til, om vi skal indsætte kemikaliedykkere og opsætte rensetelte. Det er meningsfuldt, men kræver, at man tager ansvar”.

Kasper har også været med til at lede større styrker bl.a. var han indsat under hedebrandene i Danmark. ”Her skulle jeg være med til at lede arbejdet så alle vidste, hvad de skulle lave og beslutte, hvor vi skulle lave standsningslinjer og indsætte vandforsyninger”.

Uddannet til alt muligt
Den dobbelte faglighed har været en god ballast for Kasper og har også givet ham mulighed for at tænke over forskellen på de to uddannelser. ”Når man har en professionsbachelor, er man uddannet til en specifik profession – i mit tilfælde folkeskolelærer. Som officer bliver man uddannet til at kunne handle uanset, hvad der sker. Det er en mere bred uddannelse, hvor vi lærer strategi og får ledelses- og planlægningskompetencer, som kan bruges i mange sammenhænge”.

Lige nu vil Kasper gerne dygtiggøre sig i sin nuværende stilling. Men på længere sigt vil han måske gerne kombinere officersgerningen i Beredskabsstyrelsen endnu mere med sin baggrund i folkeskolen og fx blive uddannelsesleder. ”Jeg vil gerne blive i Beredskabsstyrelsen – der er alle mulige spændende stillinger i mange forskellige afdelinger. Men jeg ved, at min officersuddannelse giver mig mange muligheder, hvis jeg en dag vil udforske andre miljøer. Jeg kunne bl.a. få en administrativ stilling andre steder i Forsvaret, og der er også flere muligheder ”på den anden side af hegnet” i civile lederstillinger fx i det kommunale beredskab eller som indsatsleder. Jeg kunne også kombinere mine to fagligheder og blive skoleleder en dag”.

Her kan du undersøge, om uddannelsen til officer i Beredskabsstyrelsen er noget for dig

FRA CBS TIL HÆREN

Marie fortæller

FRA SYDDANSK TIL FLYVEVÅBNET

Hans Christian fortæller

FRA MASKINMESTER TIL SØVÆRNET

Michael fortæller

FRA DTU TIL SØVÆRNET

Bjarke fortæller

EN ANDEN VERDEN - NY DOKUSERIE OM OFFICERSUDDANNELSEN

I august 2020 startede en gruppe unge akademikere på Hærens officersuddannelse. En del af dem har aldrig været i Forsvaret.

Følg dem, når de lærer, hvorfor de skal have styr på deres stumper, og hvorfor det ikke hedder at ”lege soldat”. Hvad betyder det at blive udnævnt til sergentelev– og kan man ikke være ligeglad med, hvilken farve ens baret har? Hvor langt kan man komme med positive tanker under en prestur – og hvorfor er det så vigtigt at begå fejl?

Se dokuserie