Bjarke fortæller

FRA DTU TIL VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK OFFICER I SØVÆRNET

”Jeg ville arbejde med avanceret elektronik – og ikke bare skrue på en gammel radio”

Bjarke var i gang med sit kandidatstudie på DTU, da han hørte om muligheden for at bruge en teknisk bachelor til at søge ind som våben- og elektronikteknisk officer i Søværnet og kombinere faglige udfordringer med lederansvar og oplevelser til søs.

Bjarke havde været værnepligtig i Hæren og udsendt som konstabel i Kosovo. Han overvejede at blive i Forsvaret, men han ville arbejde med elektronik, og de drømme kunne Forsvaret ikke opfylde dengang: ”Medmindre jeg ville blive elektromekaniker og skrue på en gammel radio. Og det var ikke min ambition.” Så Bjarke søgte ind på DTU. ”Det var super fedt, jeg var glad for at nørde helt ned i tingene. Da jeg blev rusvejleder, fik jeg også smag for at arbejde med mennesker, koordination og ledelse – så dagen ikke kun gik med at arbejde med elektronik.”

Elektronik, ledelse og godt kollegialt sammenhold
Så da han så et opslag på Facebook fra en ven, der havde sejlet med en fregat og læste om muligheden for at bruge en civil teknisk bachelor på at uddanne sig videre til officer i Søværnet, var han klar: ”Det er lige mig, tænkte jeg. For det første kunne jeg arbejde med elektronik og teknik. For det andet kunne jeg arbejde med ledelse og mennesker – og for det tredje vidste jeg, at Forsvaret var en god arbejdsplads med et stort kollegialt sammenhold.”

Varieret hverdag
Nu er Bjarke våbenteknisk officer på støtteskibet Absalon - et meget varieret arbejde: ”Jeg sørger for, at alle de våbensystemer, vi har ombord, virker og vedligeholder dem. Jeg sørger for, at vi har det rigtige ammunition ombord, rådgiver chefen om det våbentekniske, taler med ingeniører om vi skal have andet udstyr. Når vi ligger i en udenlandsk havn, er jeg også af og til vagthavende officer på skibet. Det vil sige skibets ansigt udadtil, jeg skal beslutte, hvad vi gør, hvis der opstår noget akut, som brand eller en person falder overbord. Den slags er vi trænet i, at kunne træffe beslutninger og handle.”

Besøger ikke turistbyer
Bjarke er leder for to befalingsmænd og otte konstabler: ”Jeg bruger meget tid på, at de skal kunne lave ”high performance” og udvikle sig. Mine medarbejdere er i aldersgruppen 23 til 56 – så der er ret stor forskel på, hvordan man motiverer dem. Det interesserer mig.” En anden stor glæde ved arbejdet som søofficer er selvfølgelig også alle de steder, man kommer sejlende til: ”Jeg har været i Bergen, Tromsø, Bordø, Karlskrona, Skotland, Frankrig, Tyskland, Riga og Island. Det er ret fedt – og det er jo ikke de typiske turistbyer, man besøger.”

De havde været der i flere år, jeg havde været der i 48 timer. Men de kiggede begge to på mig for, at jeg skulle træffe en beslutning

Bjarke, premierløjtnant i Søværnet

Ansvar fra dag 1
Noget af det karakteristiske ved en officersuddannelse er, at man hurtigt får et lederansvar. Det oplevede Bjarke allerede få timer efter sin udnævnelse til officer: ”Jeg blev udnævnt en torsdag, fløj til England om fredagen, og dagen efter stod jeg i en mast på et skib sammen med en tekniker og en befalingsmand, da der opstod et problem. De havde været der i flere år, jeg havde været der i 48 timer. Men de kiggede begge to på mig for, at jeg skulle træffe en beslutning. Det er den slags ansvar, der forpligter, men det er fedt. Man vokser med opgaven.”

Mange ved ikke, at de er kvalificerede
Bjarke mener, at der er mange med en bachelor inden for teknik eller elektronik, der ikke aner, at de er kvalificerede til at søge ind som officer: ”Jeg havde selv været i Hæren i knap tre år, og jeg anede ikke, at der fandtes de her muligheder i Søværnet.” Selv bruger han sin akademiske baggrund en hel del i sit arbejde: ”Fx når jeg skriver en rapport eller laver en logisk fejlsøgning, har jeg glæde af den akademiske tilgang til en opgave. Jeg er trænet i at gå overordnet og logisk til værks. Desuden fungerer jeg som bindeled til ingeniørerne ved de civile virksomheder, der udvikler udstyr til os. Jeg forstår deres fagsprog og kan tale med dem.

Bevarer roen, hvis noget galt
Bjarke har mærket en personlig udvikling under studiet: ”Jeg har lært at være selvstændig, tage beslutninger og være løsningsorienteret. Jeg tror på, at jeg kan klare det. Det har også smittet af i mit civile liv. Jeg bevarer roen og finder en løsning, hvis noget går galt, eller der opstår noget uventet – som fx hvis bilen går i stykker, når man er på vej til et bryllup.”

Han er glad for sit liv til søs. På længere sigt vil han måske gerne i land og arbejde med sagsbehandling eller undervise på officersskolen: ”Jeg kunne også godt finde på at læse en master.”

FRA LÆRER TIL BEREDSKABSSTYRELSEN

Kasper fortæller

FRA JURA TIL SØVÆRNET

Camilla fortæller

FRA SYDDANSK TIL FLYVEVÅBNET

Hans Christian fortæller

FRA CBS TIL HÆREN

Marie fortæller

EN ANDEN VERDEN - NY DOKUSERIE OM OFFICERSUDDANNELSEN

I august 2020 startede en gruppe unge akademikere på Hærens officersuddannelse. En del af dem har aldrig været i Forsvaret.

Følg dem, når de lærer, hvorfor de skal have styr på deres stumper, og hvorfor det ikke hedder at ”lege soldat”. Hvad betyder det at blive udnævnt til sergentelev– og kan man ikke være ligeglad med, hvilken farve ens baret har? Hvor langt kan man komme med positive tanker under en prestur – og hvorfor er det så vigtigt at begå fejl?

Se dokuserie