DEN ULTIMATIVE LEDELSESTEST
I august 2021 kunne hele verden følge den dramatiske konsekvens af Talibans indtog i Kabul og det deraf følgende kaos i Kabul lufthavn. Billederne af de store menneskemængders desperate forsøg på at forlade Afghanistan var klistret på samtlige tv-skærme, og der er øjeblikke i løbet af evakueringen, der stadig sidder fast på de flestes nethinde i dag. som alvoren af situationen i Kabul indtraf for alle hjemme i Danmark, så var Kasper allerede i færd med at planlægge logistikken og klargøre Flyvevåbnets C130 Hercules fly til evakueringsmissionen fra Air Transport Wing’s flyvestation i Aalborg.
"Smid alt hvad du har i hænderne”
Det hele startede en fredag eftermiddag i august. På vej hjem i sin bil sad Kasper og funderede over de første billeder fra Kabul og den uspecificerede anmodning om at være klar til at støtte en evakueringsmission. “Det kan godt tænkes, at det her kommer til at gå lidt stærkt”, tænkte Kasper for sig selv i bilen. Og allerede dagen efter blev hans tanke bekræftet, idet han blev ringet op og bedt om at stille en medarbejder, som skulle indgå i besætningen til at påbegynde evakueringen.