
Det vi passer på, er det hele værd
Vi er her af en grund
Vores opgave er at skabe en mere stabil og sikker hverdag alle os, der bor i Danmark, Grønland og Færøerne. Det gør vi sammen med andre lande, når vi deltager i international konfliktforebyggelse, fredsbevarende og fredsskabende indsatser. Så om vi arbejder for en tryggere hverdag i eller uden uniform, så gør vi det alle af samme grund. For at passe på alt det, vi har og er.
Hvad vil vi gerne passe på?
Forsvarets opgave er ikke ny, selvom relevansen for nogle kan føles ny. Vores kerneopgave er at beskytte mod trusler og skabe sikre og stabile samfund. Så vi fortsat kan leve frie liv, have frie tanker og frie valg. Vi ønsker at have et samfund baseret på tillid og tolerance. Men vi kan ikke have tillid uden tryghed eller frihed uden sikkerhed. Og selvom vi danskere ikke er enige om alt, finder vi sikkerhed i den tillid, vi har til hinanden. Den tillid er vores samfund bygget på – og derfor er den værd at passe på.
Vi er her af en grund. Den grund står vores frie samfund på.

Forsvaret er det sikre fundament under vores samfund, der gør, at vi kan leve frit, trygt og sikkert.
Flemming Lentfer, Forsvarschef, General
Hvad er vigtigst for dig?
Er det vigtigst for dig at passe på dine nærmeste? Eller er det vigtigste for dig at passe på vores samfund? Langt de fleste af forsvarets 19.500 civilt og militært ansatte er her for at passe på den tillid, tryghed og frihed, som kendetegner Danmark.
Så hvis du overvejer at søge ind i forsvaret, er det vigtigere at spørge dig selv hvorfor, end om du passer ind. Så længe der er nogen eller noget, der er vigtigt for dig at passe på, så passer du garanteret ind.
Herunder kan du læse om de mange militære og civile karrieremuligheder i forsvaret.
Få inspiration til spændende job og uddannelser
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og inviter dig selv ind i vores verden. Her deler vi historier fra vores elever og kollegers hverdag og fortæller dig om nye uddannelses- og jobmuligheder inden for dine interesser.