Fortsæt til indhold

Leder

Fighter Controller i Forsvaret

scroll down

Kan du tage ansvar og træffe hurtige beslutninger, når det virkelig gælder?

Forestil dig at du er den, der giver piloten det afgørende taktiske overblik over luftrummet gennem radarskærme og radiokommunikation under luftmissioner. Du er med til at danne et præcist trusselsbillede, og du koordinerer alle nødvendige aktiviteter for at sikre, at missionen udføres med succes. Det hele sker fra et militært operationsrum, hvor kommunikationen foregår på engelsk, og hvor samarbejde og overblik er afgørende.

Som Fighter Controller kontrollerer du de danske kampfly. Dette omfatter ikke kun de rutinemæssige træningsflyvninger med vores kampfly, men også de intense og afgørende operationer, der finder sted i Danmark og under internationale udsendelser.

Jobbet kræver, at du er moden og robust, da opgaven er både personligt og fagligt udfordrende. Hvis du drømmer om en fremtid, hvor du spiller en afgørende rolle for missionernes succes, hvor du skal træffe splitsekundbeslutninger - selv i ekstremt pressede situationer, er uddannelsen som fighter controller noget for dig.

Din dagligdag
Du vil have din daglige gang på Flyvestation Karup, hvor du sammen med dine kolleger overvåger det danske luftrum 365 dage om året, døgnet rundt, i Flyvevåbnets enhed Air Control Wing. Du kommer derfor til at indgå i et vagthold, der skiftevis har dag- og nattevagter. Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kolleger, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke, kan nå endnu mere. 

Før du begynder uddannelsen til Fighter Controller, deltager du i de to første måneders uddannelse til Identification Operator, for at få en solid forståelse for systemerne og arbejdet i det operative miljø. Hvis du ikke allerede er sergent, vil denne uddannelse også blive inkorporeret i din vej mod at blive fighter controller.

Operationsrummet

i Air Control Wing håndterer overvågning og kontrol af det danske luftrum på baggrund af input fra radarer placeret rundt omkring i Danmark. Der bevæger sig ikke noget i Danmarks luftrum, uden at medarbejderne i operationsrummet hos Air Control Wing følger med. Hvis medarbejderne konstaterer, at en formodet krænkelse af dansk suverænitet er i gang, aktiverer de afvisningsberedskabet, og Flyvevåbnet sender kampfly på vingerne.

 

OM OS:
Som Fighter Controller bliver du ansat i Air Control Wing, en af Flyvevåbnets seks myndigheder.  

Air Control Wing er en operativ enhed, der alle årets dage står for overvågningen af og kontrollen med luftrummet over Danmark. Den operative opgaveløsning er støttet af en supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering. 

Læs mere om Air Control Wing

Her er din virkelighed


Hvad bliver min løn under uddannelsen (vejledende)?


SERGENTELEV
:

  • Basisløn ca. 23.005 kr./mdr
  • Militærtillæg ca. 1.473 kr./mdr.


SERGENT:

  • Basisløn ca. 25.356 kr./mdr.
  • Militærtillæg ca. 1.473 kr./mdr.
  • GSU-tillæg ca. 532 kr./mdr.
 

Hertil kommer evt. faglige tillæg samt arbejdstidsbestemte ydelser m.v.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Ca. 2 år

Hvad er ansøgningsfristen?
22. september 2024.

Hvornår starter jeg?
2. december 2024.

Hvornår finder afprøvningen sted?
1. Selektion uge 41 i Karup
2. Selektion: Mandag den 21. oktober på Nyholm



Adgangskrav

For at søge uddannelsen skal du have gennemført eller være i gang med Forsvarets basisuddannelse med tilfredsstillende resultater. 
Hvis du har gennemført eller er i gang med basisuddannelsen i Beredskabsstyrelsen, skal du gennemgå en Grundlæggende Militære Uddannelse af 7 ugers varighed


For at komme ind skal du

Bestå optagelsesprøven


Når alle ansøgere er blevet afprøvet sender vi et svar på din ansøgning til din e-boks.

 

Har du spørgsmål?

Kontakt Air Control Wings Rekrutteringsteam hvis du har spørgsmål til uddannelsens forløb eller hverdagen:

Steffen og Emma 
Mail: ACW-KTP-rekruttering@mil.dk
Telefon: 50 86 48 60 (Steffen) eller 72 84 51 11 (Emma)

Uddannelsens opbygning

Du skal huske alle bilag til ansøgningen

Du skal have følgende bilag klar i elektronisk form på din computer, inden du udfylder ansøgningen: CV, synsstyrkeattest samt eksamensbevis fra folkeskolen.

Evt. bevis for din gymnasiale uddannelse med udskrift fra fx Lectio, hvis du har afsluttet denne eller svendebrev, lærebrev eller uddannelsesbevis

Hvis du har været eller er ansat i Forsvaret, skal du sende seneste FOKUS/personudtalelse

Husk at uploade en synsattest også selvom du synes, at du har perfekt syn. Det står nærmere beskrevet i ansøgningsskemaet.

Hent synsattest her og få den udfyldt og attesteret ved en optiker.

Hvis den og alle andre bilag ikke er uploaded, kan din ansøgning ikke behandles.

Andreas Fighter Controller og Marie Identification Operator

Første og andet led i afvisningsberedskabet

Mød Marie og Andreas

Min fremtid

Som fighter controller vil du være sergent, og som en naturlig del af din karriere kan du blive udsendt til internationale operationer. En udsendelse vil typisk være mellem 6 uger og 4 måneder. Disse udsendelser sker med en frekvens på omkring hvert 3. år og giver dig mulighed for at afprøve og udvikle dine kompetencer og erfaringer. Dertil kommer øvelser varende mellem en uge og op til to måneder, som blandt andet foregår på Forsvarets fregatter.

Uddannelsen giver desuden mulighed for, at du senere kan videreuddanne dig til over-, senior- eller chefsergent samt muligheden for at videreuddanne dig til officer gennem en akademiuddannelse i Forsvaret.

Hvis du senere i din karriere beslutter dig for at forlade Forsvaret, kan uddannelsen som fighter controller være en platform for en uddannelse inden for luftfart eller for at forfølge en civil uddannelse inden for det brede uddannelsessystem.

Læs mere om udsendelse med Forsvaret