Dengang arbejdede de i Jonstrup-lejren, der ikke er et let tilgængeligt sted, hvis ikke man har bil. Men trods transporttiden beskriver Alexander det som et dejligt sted at være. En tidligere kaserne i en skov. ”Vi har altid fået lov til at arbejde i rammer, der til dels afspejler den militære virkelighed, som vi udvælger til, og det er en enorm hjælp”. Desuden er de hjulpet af at have et tæt samarbejde med militærfolk, som typisk har en lang historik inden for Forsvaret. ”Her kan vi få gode historier og få et reelt indblik i, hvad det vil sige at løse de opgaver, som man gør i det operative”. De har altid været et relativt stort team af psykologer. Men i dag er de omkring 13 fastansatte psykologer, 20 timeansatte, og de står til at vokse. ”Det er helt unikt inden for arbejds- og organisationspsykologi, at man er en del af så stort et psykologfagligt fællesskab, og det har jeg altid værdsat enormt meget”. I Forsvaret er der mange veje som psykolog, både i Veterancenteret, Selektionssektionen og Center for Arbejdsmiljø. ”Alle inden for den samme unikke kultur, og her er opgaver man ikke kan få andre steder, mens man virkelig kan befinde sig bredt og på forskellige niveauer af organisationen”. Alexander fortæller, at selv som psykolog med rekruttering, har hans arbejde også et klinisk præg, hvor man får en helt særlig faglig kombination, som er svær at finde uden for Forsvaret.
De bedst egnede kandidater
En typisk dag for en udvælgelsespsykolog handler om interviews. Man er som oftest sat på en udvælgelse til en uddannelse, hvor man skal have op til tre ansøgere ind ad døren på én dag. De skal forberede sig på alt materiale fra ansøgeren og forholde sig til testresultater, skoleresultater og lignende. Derefter foretager de et dybdegående interview med personen for derefter at kunne skrive en vurdering. ”Det er intenst at komme ind på livet af en person på en skarpt tilrettelagt tidsplan og derefter bidrage til en beslutning, som er afgørende for den håbefulde”. I sidste ende er det kommissionen, der træffer afgørelsen om, hvorvidt en ansøger kommer ind på en uddannelsen. Alexander sidder derfor ikke med ansvaret selv, men han er en vigtig del af processen. I flere tilfælde er han en af de første personer ansøgeren står over for i deres første møde med Forsvaret, ”det forpligter på en spændende og interessant måde”.
Der har været flere gange, hvor Alexander har slukket drømmen for en motiveret ansøger, fordi der ikke var et overbevisende match med profilen. Eksempelvis til udvælgelse til Frømandskorpset, hvor der ofte sidder velforberedte unge ansøgere og fortæller om, hvordan det har været deres drøm siden de var små. Nogen gange må han sige nej, fordi personen ikke lever op til kravene, eller fordi det er bedre for dem at søge igen om et par år, hvor potentialet måske er realiseret i højere grad. ”Det er ærgerligt, men også vigtigt, for jeg giver en anbefaling, der tjener både Forsvaret og ansøgeren selv”.
Nogen gange giver de en forkert anbefaling. Nogen gange siger de, at den her person vil kunne klare det, og så kommer personen ind på uddannelsen og afgår undervejs. Andre gange er det omvendt, hvor de siger, vi kan ikke se det rette potentiale hos ansøgeren, og derfor får de afslag, men i virkeligheden var han eller hun kommet fint igennem. ”Det er et grundvilkår, når det kommer til vurderingsarbejde, for vi kan ikke spå om fremtiden med 100% sikkerhed – det kan ingen”. Men det er også det, Alexander synes er enormt spændende, at forsøge at hente de rette informationer, der kan give den bedst informerede anbefaling. Alexander er drevet af at træffe den rette beslutning, samt at give en fair og god oplevelse for ansøgerne. Det er ifølge ham ikke altid let, når man ikke har alle kortene på hånden, eller når kommissionens afgørelse står i modsætning til ansøgerens ønsker. ”Men det er lige dér, hvor man mærker sin faglighed og sin relevans. Hvis ikke vi gjorde det, vi gør som psykologer, så ville Forsvaret i langt højere grad døje med frafald på uddannelser, spildte potentialer, forkerte matches mellem medarbejder og stilling, og ikke mindst flere efterreaktioner og psykiske vanskeligheder oven på udsendelse”.
En bred pallette af oplevelser
På de fire år Alexander har været ansat, har han oplevet enormt mange ting. Han har været på udveksling i Norge og set deres officers-udvælgelse, siddet i en kampvogn, fløjet T17, prøvet krigsskibssimulatorer og siddet i O-rummet for overvågningen af det danske luftrum. Han har deltaget i internationale samarbejder og konferencer med europæiske og nordiske lande. Han har set dele af frømandskorpsets udvælgelsesuge, været på skydebane og lært at adskille og samle en riffel. ”Kort sagt, jeg har fået én på opleveren, og det er noget af det jeg værdsætter mest ved mit arbejde”. Psykologerne deltager i vurderingsprocesser på tværs af mange niveauer i Forsvaret. For nogen kan det måske lyde udmattende eller overvældende, men ikke for Alexander. ”Jeg finder mig bedst tilpas der, hvor man bliver stimuleret, skal kunne have flere bolde i luften og bevare overblikket og håndtere mange interesser fra mange sider”. De største udfordringer de sidder over for lige nu, er hvordan de kan bedst kan understøtte et forsvar i markant vækst. Her kan de være nødsaget at gentænke deres måde at udvælge på, hvilket også stiller krav til kreativitet, indsigt og innovative tankegange. ”Jeg har lært, hvor meget jeg værdsætter at være en del af et team, hvor størstedelen er jævnaldrende og sociale, men hvor man samtidigt også arbejder sammen med folk fra vidt forskellige baggrunde og fagligheder”.
Det er faktisk et stykke tid siden, at Alexanders stilling som udvælgelsespsykolog udløb. Nu befinder han sig inden for ”senior-psykolog”-området. Her er et større fokus på den strategiske retning, koordinering af kapacitet og ressourcer, oplæring, samt kvalitetssikring af udvælgelsesprocedurer, forskning og statistik. De arbejder nu i hjertet af København på Nyholmen frem for Jonstrup-lejren, ”til stor lettelse for mange”. Hans arbejde fodrer dog stadig ind i den overordnede kerneopgave, som er at finde de bedst egnede kandidater til Forsvarets uddannelser. I starten var han ikke sikker på, hvor længe det ville holde hans interesse. ”Men når man sidder med ved bordet og kan give anbefalinger til Forsvaret om den potentielt næste officer eller jæger, så føler man virkelig, at man gør en forskel”. Afslutningsvis tilføjer han: ”Mening i arbejdslivet er nu engang det, der er mest givende for mig. Og så sidder jeg her jo endnu, så det kan noget, det der med Forsvaret”.
Her kan du møde flere, der arbejder i forsvaret med eller uden uniform
