Teknikofficer i Flyvevåbnet

Nicolai skal holde Flyvevåbnets Merlin helikoptere i luften

Muligheden for at mikse teknik og ledelse var det, der motiverede Nicolai til at uddanne sig til teknikofficer i Flyvevåbnet. Nu starter han i sit første job.

Flyvevåbnets EH 101 Merlin helikoptere er stationeret på Flyvestation Karup og tre af dem står klar året rundt for at udføre redningsopgaver og transportere patienter. De har tidligere også deltaget i internationale operationer.

Nicolai har netop afsluttet sin uddannelse til teknikofficer og er blevet udnævnt til premierløjtnant. Nu starter han som Deputy Flight Commander og næstkommanderende for et team af flymekanikere med ansvar for at holde helikopterne i luften.

»Når man tænker over det, er en helikopter noget af det mest sindssyge, man kan sende i luften,« fortæller han.

»Den står bare og vibrerer i luften og holder sig flyvende. Det er mit kommende teams opgave at servicere 101’erne og holde dem i tiptop stand. Det er en spændende opgave, både teknisk og ledelsesmæssigt.«

Kombinationsmuligheder
Netop kombinationen af ledelse og teknik var det, der fik ham til at søge ind på officersuddannelsen efter at have færdiggjort sin professionsbachelor som maskiningeniør på Aarhus Universitet. På studiet havde han fundet ud af, at tekniske beregninger alene ikke var nok for ham. Han ville også gerne noget med ledelse.

»Vi lærte meget om projektledelse under studiet. Det var spændende, og derfor begyndte jeg at kigge på mulighederne for at kombinere ledelse og teknik. Jeg fandt ud af, at man i Flyvevåbnet får en unik mulighed for at mikse de to ting.«

Læs mere om teknikofficer og de andre officersretninger

Langtfra færdig med Forsvaret
Tanken om at blive officer tog allerede form under værnepligten. Han følte sig godt tilpas i de rammer, man indgår i, når man bliver soldat. Og derfor havde han allerede, inden han startede sin ingeniøruddannelse, besluttet, at han gerne ville tilbage igen.

»Jeg var ikke færdig med Forsvaret. Jeg ville gerne bygge videre på det, som jeg syntes var spændende at være en del af dengang. Jeg valgte Flyvevåbnet, fordi det kunne bringe nogle af de kompetencer i spil, som jeg havde fået på min uddannelse.«

Jeg var ikke færdig med Forsvaret. Jeg ville gerne bygge videre på det, som jeg syntes var spændende at være en del af dengang. Jeg valgte Flyvevåbnet, fordi det kunne bringe nogle af de kompetencer i spil, som jeg havde fået på min uddannelse.

Nicolai, teknikofficer

Fire officerslinjer
Flyvevåbnets officersuddannelse har fire linjer, eller såkaldte funktionsuddannelser: pilot, operationsstøtteofficer, air battle manager (tidl. kontrol- og varslingsofficer) og teknikofficer. Hovedparten af uddannelsen tager man i fællesskab, bl.a. militær ledelse, hvorefter man lægger den funktionsuddannelse, man har valgt, oveni. De fælles fag handler f.eks. om Danmarks rolle i international sikkerhedspolitik, om, hvordan man planlægger og gennemfører luftoperationer, og hvordan landene samarbejder i Nato. På funktionsuddannelsen til teknikofficer bliver fokus mere teknisk. Her gennemgår man bl.a. de opgaver, en flymekaniker udfører, for at få indsigt i opgaveporteføljen, som ens kommende medarbejdere varetager. Man får også mulighed for at skrue på f.eks. en helikopter.

Stærk sikkerhedskultur
Nicolai er særlig glad for den stærke sikkerhedskultur i Flyvevåbnet. Det er sundt at fejle, og man deler sine erfaringer med hinanden. Ifølge ham bygger al luftfart på, at så snart der opdages fejl, taler man om dem. I Flyvevåbnet er der f.eks. ingen problemer i, at en flyverkonstabel på et møde siger en officer imod. Den højest mulige sikkerhed er i alles interesse.

Nicolai startede sin officersuddannelse, netop som krigen i Ukraine brød ud, og han har kunnet mærke et skifte i den måde, man opfatter Forsvaret på. Der er kommet meget mere fokus på Danmarks evne til både at forsvare sig selv og til at bidrage til Natos samlede slagkraft. Krigen påvirker også officersuddannelsen. Underviserne tager mange praksisnære eksempler derfra med i deres undervisning, og mange af de studerendes afgangsprojekter tager udgangspunkt i Ukrainekrigen.

»Krigen demonstrerer også, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går lige nu. Brugen af droner er et oplagt eksempel. Men måske er der nogen, der om et år eller to har opfundet en måde, hvorpå man kan jamme små droner, så de bliver ubrugelige. Hvem ved. I hvert fald er den teknologiske udvikling superspændende at følge med i.«

Ser frem til mission
Nicolai håber at kunne deltage i nogle af de internationale missioner, de danske Merlin helikopterne sendes ud på. Tidligere har de f.eks. været i Mali og Irak.

»Muligheden for at deltage i internationale operationer har været en af årsagerne til, at jeg søgte ind til Forsvaret. Det er en oplevelse, som man ikke kan få andre steder. Det er interessant at være med derude, hvor der er konflikter og gøre en forskel.«

»Det har jeg også talt med min familie og min kæreste om. Udstationeringer varer typisk tre-fire måneder, og hvis der kommer en mulighed, så tager jeg den. Det har hun det helt OK med.

»Man kan også få længere udstationeringer på to-tre år, i bl.a. Tyskland og USA, som dansk repræsentant i internationale samarbejder. Det kunne også være spændende på lidt længere sigt.«

Tekst: Tech Relations / Illustration: Jeppe Carlsen