Robotingeniør bliver teknisk chef på fregat

Han leder et team på ti, der drifter, overvåger og reparerer alt fra sonar over servere til software og snitflader. Alexander Larsen Skiadas droppede en ingeniørkarriere inden for programmering af industrirobotter for at blive premierløjtnant og våben- og elektronikteknisk officer i Søværnet.

»Jeg har altid set mig selv som ingeniør og har egentlig aldrig givet mig selv lov til at tænke i andre baner. Men efterhånden som jeg blev ældre, fik jeg lyst til at udforske, hvad jeg ellers kunne bruge min ingeniøruddannelse til ud over at være specialist,« fortæller Alexander via en Zoomforbindelse til Esbern Snare, der for tiden ligger i Frederikshavn for at få udført vedligehold.

Han begyndte at interessere sig for ledelse, især af tekniske specialister som ham selv. Han havde lyst til at gå ledelsesvejen, men på det tidspunkt havde han hverken uddannelse eller erfaring som leder.

»Jeg undersøgte mulighederne for at blive leder og opdagede, at Forsvaret har tekniske officerer. Uddannelsen i Søværnet henvender sig til folk med en teknisk baggrund som ingeniør eller lignende og bygger nogle ledelsesværktøjer ovenpå. Som færdiguddannet bliver du placeret i stillinger som leder for et hold af specialister. Det passede perfekt til mit verdensbillede: På den måde kunne jeg have en fod i hver lejr og være både leder og specialist.«

Omskoling fra civil til militær
I 2019 påbegyndte Alexander sin uddannelse som våben- og elektronikofficer i Søværnet. Den tekniske del af uddannelsen beskriver han som en ’omskoling’ fra civil til militær teknologi. Man bliver specifikt uddannet i drift, vedligehold og betjening af de ca. 90 systemer, et skib som Esbern Snare råder over. For selv om man som Alexander kommer med en teknisk baggrund, så har Forsvaret en del udstyr, man ikke nødvendigvis møder som ingeniør i det private erhvervsliv.

I juni 2022 startede han som premierløjtnant og elektronikofficer på Esbern Snare. Her leder han et team på ti medarbejdere, der alle er faguddannede inden for elektronik og it, plus tre lærlinge. Teamet står for driften af de to tredjedele af fregattens elektroniske systemer, mens skibets våbenofficer har ansvar for resten.

»Vi drifter en meget bred portefølje af systemer, der dækker fra avancerede luftvarslingsradarer til et helt almindeligt civilt ekkolod, du kan købe til din sejlbåd. Og så er der servere, netværk, infrastruktur til trådløs kommunikation med satellit og radio og meget andet. De mange forskellige systemer kræver, at vi har en bred specialviden i teamet, så vi kan forstå systemerne og ikke mindst, hvordan de fungerer sammen. Det er nemlig ofte i snitfladerne mellem de forskellige systemer, der kan opstå problemer.«

Lodning og kodning
Esbern Snare rummer et veludstyret elektronikværksted, hvor Alexanders team kan fejlsøge og reparere udstyr, mens de er til søs. Her er loddekolber, antenner, fiberkabler og et stort udvalg af modstande, kondensatorer og transistorer. De råder også over en spectrum analyser, oscilloskoper og andet måleudstyr. Desuden kan teamet sætte servere og netværk op, programmere switches, kode scripts osv.

Om fregatten Esbern Snare

Taget i brug: 18. april 2005

Vægt: 6.300 ton
Længde: 137,00 meter
Bredde: 19,50 meter
Dybgang: 6,30 meter
Fremdrift: 2 × MTU 8000 M70-dieselmotorer (2 × 8200 kW)
Fart: 23+ knob
Rækkevidde: 9.000 sømil (ved 15 knob)
Udholdenhed: 28 dage

Skibsledelsen består af skibschef, næstkommanderende og fire divisionsofficerer, der leder de fire divisioner, skibet er opdelt i: Operation, Logistik, Maskinteknik og Våben/Elektronik. Som leder af elektroniksektionen refererer Alexander Larsen Skiadas til divisionsofficeren for Våben og Elektronik.

Leder, ikke specialist
Alexander overlader så mange af opgaverne som muligt til sit team, selv om han ofte er fristet til selv at dykke ned i teknikken. I stedet prøver han at fungere som faglig sparringspartner for sine medarbejdere.

»Min primære opgave er at være leder, ikke specialist. Så selv om vi har mange spændende tekniske opgaver, så overlader jeg dem til mit team. Til gengæld er det i høj grad mig, der er med, når der indfases nye systemer på skibet. F.eks. har vi for nylig installeret nye komponenter i skibets navigationssystem. Her var det mig, der kiggede på systemdokumentationen og undersøgte, hvordan systemet virkede, og hvordan vi kunne håndtere eventuelle nedbrud. Derefter kunne jeg overdrage det til en af mine medarbejdere.«

Sensorfusion til maskinlæring
Ifølge Alexander anvender et skib som Esbern Snare nogle teknologier, som først er blevet kommercielt tilgængelige på mainstreammarkedet inden for de senere år. På mange områder er forsvarsindustrien længere fremme teknologisk end det private, og det er spændende at være en del af. En af teknologierne er maskinlæring, der bl.a. kommer i spil, når indkomne trusler skal vurderes.

Alexander i bugen på fregatten Esbern Snare, hvor hverdagen byder på ventede og nogle gange uventede tekniske udfordringer. Illustration: Kåre Viemose.

Skibet råder over et væld af sensorer, både under og over vandet. Sensorerne sender deres input ind i skibets combat management-system, der udfører en form for sensorfusion, hvor de forskellige input korreleres med hinanden. Når f.eks. fire forskellige sensorer opdager det samme objekt på vej mod skibet, foretager systemet en klassificering, som fortæller skibsledelsen, om man har at gøre med et missil, et fly, et skib eller noget helt andet.

Opbakning hjemmefra
Siden juni måned har Alexander været ude at sejle 94 dage. Det er ca. halvdelen af den tid, han har været ansat på Esbern Snare, og det er et af vilkårene ved at være om bord på en af Søværnets fem fregatter. Skibene har ikke noget fast sejlmønster. De er i høj grad politiske redskaber og indsættes der, hvor regeringen finder det nødvendigt. Og ikke mindst på grund af krigen i Ukraine har Esbern Snare været en del i aktion i den seneste tid.

Når man er i sejlende tjeneste, er det ifølge Alexander afgørende, at man har opbakning hjemmefra.

»Hvis jeg skulle give et råd til kommende søofficerer, så vil det være, at man skal have støtte fra sit bagland. Jeg bor i Roskilde med min kæreste, der læser på RUC. I den tid, jeg indtil nu har været på Esbern Snare, har jeg været ude at sejle halvdelen af tiden. Når vi er i havn som nu, så er jeg væk tre-fire dage om ugen. Det kræver, at man forventningsafstemmer med sit bagland.«

Heldigvis går fleksibiliteten begge veje, så Alexander både kan balancere familien og de faglige ambitioner og arbejdsglæde.

»Samtidig synes jeg også, at Søværnet og mine chefer gør alt hvad de kan, for at vi kan have et sundt privatliv. Jeg er selvfølgelig adskilt fra familien i perioder. Til gengæld får jeg mulighed for at være leder for et dygtigt og velfungerende team. Samtidig føler jeg, at skibsledelsen virkelig værdsætter mig som leder med teknisk baggrund, ikke mindst fordi teknikken jo bliver vigtigere og vigtigere ude på skibene.«

Tekst: Tech Relations / Illustration: Kåre Viemose