Fortsæt til indhold

Elev på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse

Mød Stig

scroll down

”Selvfølgelig er der ting, der virker sure første gang”


"Det var februar og sindssygt koldt," fortæller Stig, mens han tænker tilbage på sin første uge på reaktionsstyrkeuddannelsen. Hele delingen var på øvelse, og forholdene gav en del surmuleri i geledderne, men pludselig trådte delingsføreren til og sagde, nu gad han ikke se på deres sure ansigter igen.

I reaktionsstyrken er delingen på øvelser i naturen
”Næste dag skulle vi lave en vandpassage. Det var bare koldt, og alle frøs. Så huskede jeg, hvad delingsføreren havde sagt, og så tænkte jeg, nu prøver vi, og så begyndte jeg at smile. Da vi kom hjem fra øvelsen, kunne jeg mærke på de andre, at de syntes, det var fedt, og at det gav noget gejst.”

"Det er det mentale" siger Stig. "Selvfølgelig er der ting, der virker sure første gang, men i sidste ende er det et spørgsmål om indstilling." ”Det er helt sikkert noget, jeg har taget til mig. At selvom det føles hårdt, så bliver det fredag på et eller andet tidspunkt. Der er jo mening med tingene, og du bliver ikke sat til noget for sjov skyld. På den måde får du rykket nogle grænser – og du udvikler dig som menneske.”

Her kan du undersøge, om Hærens reaktionsstyrkeuddannelse er noget for dig