Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Militære lærlinge som elektronikfagtekniker søges til Garnisonsværksted Oksbøl


Militære lærlinge som elektronikfagtekniker søges til Garnisonsværksted Oksbøl

Får du tingene til at fungere?
Kunne du tænke dig en alsidig og spændende elektronikfagteknikeruddannelse?

Har du har minimum 1 års samlet anciennitet i forsvaret, når du påbegynder uddannelsen i august 2024…… Så skal du til tasterne nu!
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes hovedopgave er at vedligeholde, reparere og modificere Forsvarets materiel samt gennemføre større installations- og renoveringsopgaver.

Derudover skal vi levere vedligeholdelsespersonel til værnenes enheder i forbindelse med deres operative opgaveløsning og beredskaber herhjemme og i udlandet.

Til at løse denne opgave er vi ca. 1700 motiverede civile og militære medarbejdere, som er geografisk fordelt på garnisoner i hele Danmark og indsat sammen med værnenes operative enheder rundt omkring i verden.
Om stillingen
Du skal både på skolebænken og i praktik. Du veksler mellem erhvervsskole (hvor det passer i forhold til din bopæl og dit praktiksted) og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som elektronikfagtekniker, og vil tilegne dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence.

Uddannelsen tager 4 år med grundforløbene. For de flestes vedkommende starter man med 20 ugers grundforløb på en erhvervsskole.

Hvis du er fyldt 25 år ved uddannelsens start, skal der laves en realkompetenceafklaring (RKV) på dig i samarbejde med den valgte erhvervsskole. En RKV giver overblik over dine nuværende kvalifikationer og evt. merit for dele af uddannelsen.

Dele af uddannelsen vil kunne ske væk fra det fast uddannelsessted.
Om dig
Vores forventninger til dig som lærling er, at du har bestået folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve. Derudover har du 1 års samlet anciennitet i forsvaret og har gennemført HRU, når du påbegynder uddannelsen i august 2024.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for, og være med til at præge, de opgaver, du bliver stillet over for.
Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Derudover er det også vigtigt, at du:
- Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik
- Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder
- Kan arbejde omhyggeligt og præcist
- Kan udarbejde dokumentation i forbindelse med dit arbejde
Ansættelsesvilkår
I uddannelsesperioden er du ansat på dine nuværende ansættelsesvilkår som konstabel i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Karlskov på telefon 25447384.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 22. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse den 10. juni 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Oksbøl, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

22.05.2024

Indrykningsdato

06.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent