Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Teamleder til logistikelementet og Driftsafdelingen i Produktionsdivisionen ved Forsvarets Sanitetskommando i Brabrand


Teamleder til logistikelementet og Driftsafdelingen i Produktionsdivisionen ved Forsvarets Sanitetskommando i Brabrand

Har du ordenssans og er en haj til at varetage materielstyring? Sætter du en ære i at være ansvarlig for egne opgaver inden for vedligeholdelsesområdet? Så har Forsvarets Sanitetskommando lige nu den rigtige stilling til dig.
Om os
Logistikelementet er en del af Program og Driftsafdelingen/Produktionsdivisionen, der indgår i staben ved Forsvarets Sanitetskommando (FSK).

Vi vedligeholder Forsvarets Sanitetskommando normering gennem MDG, sørger for vedligeholdelse af materiel på vores infirmerier gennem vedligeholdelsesordrer og har ansvaret for tværgående koordination og efterlevelse af bestemmelser inden for logistikområdet.

Derudover har vi en opgave i at oprette indkøbsrekvisitioner for staben ved Forsvarets Sanitetskommando i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, hvilket er et område, der er fokus på i hele Forsvaret.

Elementet er kendetegnet ved en fri og uformel tone, og der er gode muligheder for, at du kan planlægge din dag i forhold til din work-life balance.
Om stillingen
Dit primære fokusområde er varetagelse af den daglige drift af opgaverne, hørende under dit team. Disse vil omfatte rådgivningsopgaver, varetagelse og udlevering inden for forsyningsområdet, tilrettelæggelse inden for vedligeholdelsesområdet samt tilrettelægger og varetager opgaver på transportområdet.
Du skal arbejde med materieladministration for hele FSK, men primært ved Center for Sanitets- og Sundhedsfagligeuddannelser (CSS).

Du bidrager til løsning af generelle opgaver inden for administration af personellet i dit team og vil få berøring med området planlagt vedligeholdelse.
For at få succes i stillingen, skal du have et meget tæt samarbejde med kursuslederne på CSS, som skal understøttes logistisk forud for, under og efter kursusafholdelse.
Du vil have god mulighed for at sætte et personligt præg på metodevalget inden for dit arbejdsområde.
Om dig
Du er gerne udnævnt korporal. Alternativt er du en kandidat fra konstabelgruppen og klar på videre udviklingsforløb.

Du har sans for detaljer og kan løse opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet inden for det logistisk område.
Dertil er du åben og trives i en hverdag, hvor du har kontakt til mange mennesker.
Du er god til at kommunikere med andre både på skrift og i tale.

Det er en fordel, hvis du har administrativ erfaring fra Forsvaret og et godt kendskab til Office og DeMars.

Afhængigt af dine forudgående kvalifikationer, må du påregne at skulle gennem et kompetenceudviklingsforløb i starten af ansættelsen.

Vi lægger stor vægt på din personlighed og sekundært din faglighed. Stillingen vil give dig mulighed for at udvikle dine kompetencer i forhold til at kunne arbejde i en niveau II stab.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen er en værnsfælles stilling på korporalniveau og kan søges af kandidater fra konstabelgruppen fra alle tre værn. Lønramme samt udnævnelse til korporal afhænger af din værnstilknytning og vil blive afklaret ved evt. ansættelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Aarhus, Brabrand.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Allan Berenthz Andersen på tlf. 21 24 78 48.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 12. maj 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.
Ansættelse efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aarhus, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

12.05.2024

Indrykningsdato

25.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent