Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Rådighedsstilling - Operationsbefalingsmand (Reserve) i Planlægningssektionen ved Stab 2. Brigade


Rådighedsstilling - Operationsbefalingsmand (Reserve) i Planlægningssektionen ved Stab 2. Brigade

Har du viljen og lysten til at arbejde med operationsplanlægning på brigadeniveau og deltage i divisionsøvelser, så søger planlægningssektionen (G5) ved 2. Brigade motiverede reservister til stillingen som operationsbefalingsmand.
Om os
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver inden for rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.
Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter, med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver. Vi er endvidere overordnet an-svarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres forud for deployering til en række missioner.

Planlægningssektionens faste del består af en chef (major – pt. kaptajn på uddannelsesaftale), en næstkommanderende (kaptajn), to operationsofficerer (kaptajner), en operationsbefalingsmand (seniorsergent) og en stabshjælper (korporal). Sektionen har samtidigt en reserviststruktur, der spejler den faste del, samt indeholder yderligere en sagsbehandler (kaptajn) og fem stabshjælpere (konstabelgruppen).

Sektionen udfører blandt andet opgaver inden for følgende områder: Operationsplanlægning i det fulde opgavespektrum i relation til brigadens indsættelser på øvelser eller i rammen af nationale operationer. I 2024 deltager brigaden i Multinational Division North (MNDN) træningscyklus, hvilket blandt andet indebærer deltagelse i øvelserne KNIGHT EXECUTER (en MAPEX - brigade stabsarbejde for plancenteret) og KNIGHT NAMEJS (en CPX – øvelse for operations- og planlægningscenter).
I det daglige gennemføres udarbejdelse af brigadens årsbefaling, som former brigadens udvikling. Planlægning og udformning af direktiver for langsigtet uddannelsesvirksomhed og samarbejde i brigaden. Tværgående aktivitetsplanlægning og -opfølgning samt ressourcetildeling.

Geografisk er 2. Brigades hovedkvarter placeret på Gardehusarkasernen i Slagelse.
Om stillingen
Som operationsbefalingsmand i planlægningssektionen indgår du i stabens operative virke under øvelsesaktiviteter i ind- og udland. Her skal du assistere sektionens officerer med udformningen af Brigadens operationsplaner i tæt samarbejde med den øvrige stab, samt medvirke til udviklingen af Brigadens procedurer for stabsarbejdet i rammen af C2IS og Brigadens føringskoncept.

Der vil være mulighed for at udvikle sig såvel personligt som fagligt gennem Brigadens egne studieperioder, øvelser og kollegial sparring. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i relevant kursusvirksomhed, som vil kunne understøtte din udvikling.
Om dig
Du er oversergent eller sergent som opfylder de for udnævnelse skildrede krav.

Du har operativ erfaring fra Hærens enheder, gerne fra bataljonsstabsniveauet eller evt. fra andre myndigheder. Du anvender dine erfaringer til velfunderede overvejelser – både operative og opgavespecifikke - samt udfærdigelse af skriftlige produkter, der kan omsættes i praksis.

Du er analytisk stærk, helhedsorienteret og besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner. Dette kommer til udtryk i en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse, der sætter dig i stand til at gennemføre opgaveløsning med et godt overblik og en høj grad af faglighed.
Samtidig er du forudseende, opsøgende og koordinerende i forhold til dine arbejdsområder.

Du skal kunne formulere dig på militært engelsk, såvel mundtligt som skriftligt. Det er ønskeligt at du har kendskab til C2IS.

Idet vi forventer, at du er tilknyttet brigadestaben i en længere periode, er det vigtigere for os, at du er motiveret og klar til at bidrage aktivt, end at du besidder alle krav og kvalifikationer.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til oversergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajn Henrik Cederbye,
chef for planlægningssektionen ved 2. Brigade på mail: 2BDE-G5-01@fiin.dk eller på telefon 72 83 30 51 / 40 49 24 27.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.

Ansøgningsfristen er 12. maj 2024 og ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Slagelse, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

12.05.2024

Indrykningsdato

23.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent