Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Er du vores nye chef for logistiksektionen ved stab Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland?


Er du vores nye chef for logistiksektionen ved stab Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland?

Brænder du for at skabe løsninger inden for det logistiske område, og kan du holde tungen lige i munden i en verden med mange parallelle opgaver?
Kan du se dig selv i rollen som drivkraften bag en bred skare af faste som frivillige specialister i sektionen?

Vi søger en erfaren og kommunikativ stærk chef, der igennem initiativ, samarbejde og kommunikation opnår resultater på tværs af en fast og frivillig struktur.
Om os
Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland (HDMVJ) har vi til opgave at indsætte egne og tildelte enheder/kapaciteter i Distriktets ansvarsområde. Ansvarsområdet er sammenfaldende med Midt- og Vestjyllands politikreds.
Den operative opdragsgiver er Landsdelsregion Vest der modtager sine ordre fra Hærkommandoen. Som ’groundholding’ har vi endvidere ansvaret for at bringe egne kapaciteter i spil inden for de rammer der ligger i foresattes rammeplaner. Samarbejde med andre statslige aktører – her især politiet – er i den forbindelse afgørende.

Distriktet har endvidere til opgave at opstille og uddanne Hjemmeværns- og totalforsvarskompagnier. For tiden består distriktet af 19 frivillige kompagnier og to Totalforsvarskompagnier. Der er – som i Hæren - flere forskellige enhedstyper hvilket - sammen med varierende geografi, bemanding og aktuel organisation - betyder at den operative opgavetildeling også varierer.

HDMVJ beskæftiger pt. 16 kompetente og velkvalificerede fastansatte medarbejdere - militære såvel som civile. Den udvidede stab består af yderligere 48 officerer og befalingsmænd med enten en frivillig eller reservekontakt.

I staben løser vi operative, uddannelses- og planlægningsmæssige opgaver i et fleksibelt miljø, under en uformel tone og med fokus på work/life balance. En meget stor del af vores virksomhed retter sig mod vores frivillige og mod personel af reserven, og du skal påregne at aften og weekend tjeneste forekommer regelmæssigt.
Om stillingen
Som chef for logistiksektionen får du ledelsesansvar for 7 fastansatte og et frivilligt team. De logistiske opgaver styres og løses helhedsorienteret, med en stor grad af faglighed og professionalisme, men med respekt for, at mange opgaver løses under medinddragelse af såvel de faste som det frivillige personel.

Du referer direkte til stabschefen.

Det er afgørende, at du er initiativrig, kan arbejde såvel selvstændigt som i teams. Desuden ad du formår at motivere og drive en sektion af frivillige med formål at understøtte løsningen af de operative opgaver.

Dagligdagen vil være en skøn blanding mellem sagsbehandling den ene dag, støvler på med kamera den anden og på tredjedagen står du med FES og hjælper løsninger inden for etablissement.

Du skal gå forrest i løsningen af sektionens hovedopgaver, som bl.a. omfatter:
- Bidrage til udarbejdelse af distriktets operative planer, samt understøtte distriktets uddannelsesvirksomhed.
- Planlægning og tilrettelæggelse af det årlige materieleftersyn ved distriktet og underafdelinger. Gennemføre/kontrollere den årlige mønstring af distrikts samt underlagte underafdelingers normeret materiel.
- I samarbejde med KC/FSBM fra underlagte underafdelinger, vedligeholde og justere myndighedsbeholdninger, herunder søge op og nednormeringer i MDG.
- Distriktets kontakt til FES, herunder byggevedligehold/fejlmeldinger ved underafdelingernes domiciler.
- Samarbejde med SIKOF i forbindelse med den praktiske gennemførelse af den militære sikkerhed.
- Indgå i en vagthavende roste sammen med stabens øvrige militære medarbejdere.
Om dig
Du har gennemført Føringskursus eller Videreuddannelsestrin l/ledere (VUT-l/L).
Det er også ønskeligt at du tidligere har forrettet tjeneste i Hjemmeværnet, eller på anden måde har kendskab til Hjemmeværnets opbygning og de forhold der gør sig gældende i en organisation af frivillige. Du har gerne relevant erfaring fra operativ tjeneste i nationale og internationale operationer.

Gennem din tjenesteerfaring har du oparbejdet gode kvalifikationer og kompetencer inden for områderne uddannelse og operationer. Du trives med en aktiv kommunikation, og er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og netværk. Du har en høj grad af helhedsforståelse, og du evner at samarbejde bredt på alle niveauer af organisationen.
Du er udpræget resultatorienteret, men med en god helhedsorienteret og ressourcebevidst tilgang til opgaveløsningen. Du skal gennem din engagerede, konsekvente og synlige ledelsesstil sikre at deadlines overholdes, uden at der slækkes på dine høje kvalitetskrav til de produkter som sektionen levere. Som leder motivere du sektionens øvrige medarbejdere til at være holdspillere, så opgaven til stadighed er i centrum, og opleves som et fælles ansvar. Du skal være opmærksom på, at disse egenskaber også skal stå deres prøve i den frivillige del af organisationen.

Du skal kunne være fleksibel i forhold til vekslende krav til opgaveløsning og ressourcer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenested vil være i Skive.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef, Major Henrik Gehrt, på telefon 2555 2710.
Alternativt Oberstløjtnant Peter Dahl, HDMVJ-CH@mil.dk eller på telefon 2555 2292.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 5. maj 2024. Samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af fristen.

Stillingen er ledig til besættelse 1. juli 2024, eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgning” inkl. CV. FOKUS og referencer kan vedhæftes, men er ikke et krav og kan medbringes til en evt. samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Indrykningsdato

18.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent