Chef for Operationssektionen ved 1. Panseringeniørbataljon (genopslag)
Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores kommende chef for operationssektionen S3/5 i 1 Panseringeniørbataljon, 1. Brigade.
Vi søger til ingeniørtropperne en uddannet kaptajn med kendskab til ingeniørvåbnets organisation, doktrin og uddannelse. En kaptajn med helhedsforståelse, fleksibilitet og gode lederevner samt et solidt kendskab til det kampingeniørmæssige miljø.
Staben i 1 Panseringeniørbataljon består af meget erfarent personel, og vi arbejder målrettet på at løse pålagte opgaver så professionelt som muligt, herunder yde den nødvendige og optimale støtte til vores underafdelinger. Der er et godt arbejdsmiljø med en god tone og gensidig respekt på tværs af grader, hvor personellet udviser lyst og vilje til at løse opgaverne bedst muligt, samt hjælpe andre ved behov.
Du er derudover operativ og indgår i bataljonens operative føring og planlægning i rammen af 1. Brigade. Operativt vil du indgå som fører af OPS/PLAN 1 og har ansvaret for føringen af Panseringeniørbataljonen i koordination med bataljonschefen samt lejlighedsvis lede stabsarbejdet parallelt med 1. Brigades PLANC, idet OPS/PLAN 1 og 2 er fuldt ombyttelige.
Du er bataljonens 3. kommanderende og virker som stabschefens nærmeste stedfortræder og sparringspartner. Du skal, i tæt samarbejde med stabschefen, gennemføre et effektivt samarbejde såvel internt i bataljonen og 1. Brigade samt med Ingeniørregimentet og de øvrige bataljoner ved regimentet. Du får derved rig mulighed for at afprøve og udvikle dit lederskab og din militære faglighed med sigte på at kunne gøre fremtidig karriere i Forsvaret og en evt. afklaring til videreuddannelsestrin II (OFU/MMS). Ligeledes vil du med optagelse med videreuddannelsestrin II får vilkår i stilingen til en fornuftig balance imellem studie, job og familien.
Du skal have et godt kendskab til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse for grupper, delinger og kompagnier.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde en stilling i et dynamisk operativt miljø med en uformel omgangstone med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og samtidig tage hensyn til de mennesker vi arbejder med. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling. Stillingen vil give gode ledelsesmæssige udfordringer i relation til planlægningen, de operative opgaver og ikke mindst, fastholdelse og rekruttering af personel.
Endvidere vil du have stor indflydelse på indholdet og kan sætte dit personlige præg på stillingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested i Skive.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen eller om tjenesten i Skive, er du mere end velkommen til at kontakte mig, stabschef i 1 Panseringeniørbataljon, kaptajn Anthony Green på telefn 41 32 49 15 eller mail IGR-1B-STCH@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 5. maj 2024, og ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter ved 1 Panseringeniørbataljon i Skive eller på VTC.
Stillingen ønskes besat pr. den 1. juli 2024 – idet tiltrædelse koordineres direkte med nuværende chef
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.