Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Bevogtningsassistent til Frømandskorpset (genopslag)


Bevogtsningsassistent til Frømandskorpset (genopslag)

Frømandskorpset mangler en bevogtningsassistent, er det dig!
Om os
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke, med hjemsted i Kongsøre skov, lige ned til Isefjorden.

Vi har et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.

Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen
Om stillingen
Frømandskorpset har en vagt- og bevogtningssektion som består af 12 stillinger. Her er en ledig konstabelstilling.

Som bevogtningsassistent er du en del af en enhed hvor du har medindflydelse i enhedens udvikling og præge fremtidens standarder.
Bevogtningsenheden i Frømandskorpset, er i løbende forandring og tilpasning i forhold til Forsvarets nye bevogtningskoncept.

Du vil i bevogtningstjenesten indgå på et vagthold, hvor tjenesten tilrettelægges bestrides som 24 timers tjeneste hele året rundt.
På vagtholdet indgår du i vagtholdets daglige opgaveløsning som bl.a. omfatter adgangskontrol og opholdskontrol, alarmudrykning, eskortering, patruljetjeneste, tjeneste på vagtcentral, katastrofeberedskab, vedligeholdende uddannelse.

Bevogtningens opgaver er mangeartede og dynamiske, hvilket forudsætter en fleksibel tilgang til de forskellige opgaver og løsninger.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har interesse og flair for sikkerhedsarbejdet og de forventninger der stilles hertil.

Det er en fordel hvis du er Militærpolitiuddannet og/eller Bevogtningsassistentuddannet med stor erfaring og rutine. Du er ansvarsbevidst, initiativrig og i stand til at kunne arbejde selvstændigt, samt kunne bevare overblikket på både rolige samt til tider hektiske hverdage.

Du vil i din funktion skulle kunne støtte og vejlede medarbejdere samt gæster, og ligeledes påtale og irettesætte uhensigtsmæssig og kompromitterende adfærd. Håndteringen af disse facetter vil udgøre bevogtningens ansigt udadtil.

Du skal være indstillet på at arbejde i 24 timers tjeneste, hvor en betragtelig del af arbejdstiden ligger i nattetimerne og lørdag /søndag og helligdage.
Herudover er der følgende krav:
Du har gennemført Forsvarets basisuddannelse.
Du skal have kørekort til kategori B.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.
Det er ønskeligt at du er uddannet på pistol M/49 – USP - SIG 320 samt karabin m/96
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CSG S. Knutzen på FKP-SEC-01@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 29. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. juni 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FRØMANDSKORPSET
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.
Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”
Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en niveau III myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Kongsøre, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

29.04.2024

Indrykningsdato

15.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent