Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Reservedelsekspedient til Værksted Aalborg


Reservedelsekspedient til Værksted Aalborg

Kan du trylle reservedele til Hærens biler frem, og har du en faglig uddannelse som reservedelsekspedient, logistikassistent eller anden relevant uddannelse?
Har du et ønske om faglig og operativ tjeneste? Så er din fremtid måske hos os i Aalborg.
Om os
Værksted Aalborg består af ca. 75 rutinerede medarbejdere, der varetager eftersyn, vedligeholdelse, reparation, montageopgaver og opgraderinger af Hærens materiel. Materiellet spænder fra personbiler over lastvogne/trailere til kampvogne, pansrede køretøjer samt containere, elektronik - & våbenmateriel.

Vi råder over moderne og fuldt udstyret værkstedsfaciliteter.

Hos os vægter vi høj faglighed, effektive arbejdsgange samt et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og samarbejde er i fokus.
Vi prioriterer kompetenceudvikling og arbejder målrettet på at udvikle vores medarbejdere, så vi står stærkt til fremtidens opgaver.

Værkstedet er certificeret i Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001) og har en LEAN orienteret tilgang til egne processer.
Om stillingen
Arbejdet på reservedelslageret omfatter bestillinger, varemodtagelse/oplægning, udlevering af reservedele til hele garnisonen til brug for reparationer samt eftersyn på alle værkstedsniveauer inden for faggrupperne elektronik, motor og våbenmateriel.

Du kommer til at indgå i et team af erfarne og dygtige håndværkere, hvor det er en selvfølge at man hjælper og støtter hinanden, og hvor vi bl.a. måler vores indsats på kundetilfredshed.

Den daglige tjeneste foregår på Forsyningscenter Aalborgs nylig moderniserede lager på Aalborg Kaserner.

Du skal forvente at deltage i øvelsesvirksomhed og anden feltmæssig uddannelse med henblik på at kunne indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon, som en naturlig del af tjenesten.
Om dig
Du er konstabel og har en faglig uddannelse som reservedelsekspedient eller logistikassistent. Er du ikke uddannet reservedels - eller logistikassistent, kan ansættelse ske på en uddannelsesaftale.

Du kan arbejde selvstændigt, være forudseende og samtidig indgå i det team, som du vil være en del af. Du vil i dagligdagen arbejde sammen med kolleger fra Supply Chain Divisionen, hvor I sammen drifter reservedelslageret på Aalborg Kaserne. Du kommer derfor til at indgå i et team med både civile og miltære kolleger.

Det er ønskeligt, at du kan anvende SAP/DEMARS inden for lagerbeholdning (MM) og vedligeholdelsesmodul (PM). Den rette indstilling og motivation er vigtigst for at få succes i stillingen.

Det er ønskeligt at du har kørekort til kategori B-C-E samt truckcertifikat.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Jan Nyborg på telefon 41 32 29 15.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-JOC@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controllerne og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

12.05.2024

Indrykningsdato

15.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent