Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Har du overblikket, der skal til, for at gøre en forskel? Transportspecialist til koordinering af den operative indsættelse af Forsvarets transporter


Har du overblikket, der skal til, for at gøre en forskel? Transportspecialist til koordinering af den operative indsættelse af Forsvarets transporter

Vi tilbyder dig en alsidig stilling med stort ansvar og mulighed for at påvirke samt koordinere de daglige transporter af materiel og soldater til øvelser eller missioner i både ind- og udland. Din indsats flytter noget i virkeligheden.
Om os
Operationssektionen er en del af staben i Joint Movement & Transportation Organization (JMTO), som er Forsvarets strategiske transportmyndighed. JMTO er hjemmehørende på Flyvestation Karup. JMTO er en værnsfælles myndighed med kolleger fra både Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet samt flere civile specialister.

Operationssektionen indsætter dagligt transporter overalt i verden for hele Forsvaret. Vi håndterer transporter via landevej, vand, luft eller jernbane. Opgaverne spænder bredt, og vi arbejder tæt sammen med Operationsstaben og værnskommandoerne. Vi er med der, hvor det sker, i Forsvarets aktiviteter, og vores opgaveløsning er uundværlig.

Sammen med opgaveløsningen er trivsel, engagement og godt humør et omdrejningspunkt i sektionen.
Om stillingen
Du bliver ansat i Operationssektionens koordinationselement (FUTURE OPS). Du vil sammen med dine kollegaer på kontoret deltage i planlægning af militære operationer og indgå i stabsarbejdet, der sikrer, at Forsvarets strategiske transporter kan gennemføres rettidigt, sikkert og på den mest hensigtsmæssige måde.
Det er også en stilling, hvor du har fingeren på pulsen og hele tiden kan påvirke løsningerne af de operative opgaver.

Dine opgaver kommer til at omfatte:
• Bidrage til planlægning, gennemførelse og opfølgning af materiel-/køretøj- og containertransporter ved øvelsesvirksomhed nationalt som internationalt samt ved internationale operationer.
• Bidrage til sagsbehandling og rådgivning inden for transportområdet for alle Forsvarets myndigheder.
• Bidrage til planlægning, koordinering og gennemførelse af diverse transporter.
• I samarbejde med chef og næstkommanderende iværksætte udarbejdelse og vedligeholdelse af procesbeskrivelser i dit team.
• Bidrage til udarbejdelse af JMTO direktiver og befalinger.

Opgaverne er mange og varierede, og til tider går det stærkt, når missionskritiske transporter skal af sted, men det sker i et arbejdsmiljø præget af stor selvstændighed, fleksibilitet og godt humør.

Stillingen er ledig, da vores nuværende kollega har fået andet arbejde, men Rune siger om stillingen:

”Det har været enormt spændende og lærerigt at arbejde i sektionen. Det er en stilling med en stor kontaktflade med mange dygtige kolleger, der alle er passionerede og skarpe på deres felter og samtidig meget dygtige til at vidensdele.
Det har været inspirerende og meget givende at arbejde så dybt i den logistiske søjle og på den måde have en stor indflydelse på, hvorledes Forsvaret får løst de transportmæssige opgaver, og samtidig have en stor kontaktflade inden for alle modaliteterne i det logistiske setup og derved hele tiden dygtige kolleger at sparre med, således opgaven løses på den mest optimale måde”.

Vi er i gang med at udvide opgaveporteføljen i FUTURE OPS, så du får mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen sammen med dine øvrige kollegaer i elementet. Der er nye rutiner og processer, som skal opbygges for at tilsikre den bedste løsning af transportopgaverne. Du vil blive mødt af meget alsidighed og arbejdsopgaver, der spænder bredt, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dig og konstant lære nyt.

Vi har mange daglige opgaver, som både er varierende og afvekslende, hvorfor vi tilsikrer, at du bliver sidemandsoplært og får personlig vejledning, indtil du selv er klar til at løse opgaverne. Den daglige sparring med kollegaerne fortsætter dog og giver både læring og anledning til inspiration.

Din hverdag vil foregå i et kontormiljø på Flyvestation Karup, men der er mulighed for hjemmearbejdsdage og afvikling af friheder, når du har brug for det.

Rejse- og mødeaktivitet uden for normal arbejdstid kan forekomme, men vil være i begrænset omfang.

Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt og fagligt arbejdsmiljø samt et rigtig godt kollegialt sammenhold, hvor der er plads til fleksibilitet for den enkelte kollega.

Du får frihed under ansvar i løsningen af dine opgaver, og du vil opleve god kommunikation med alle i sektionen samt ikke mindst vores civile samarbejdspartnere.

Kontaktbesøg ved enhederne og vores civile samarbejdspartnere tilstræbes, så vi hele tiden kan optimere vores løsning af opgaverne.

Der vil på sigt være mulighed for avancement internt i organisationen.
Om dig
Du har gode samarbejdsevner samt en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen og kan lide at bringe disse kompetencer i spil. Du har en positiv tilgang til dagligdagen, du kan arbejde selvstændigt og struktureret samt gerne løse flere opgaver på en gang. Du har interesse for at lære samt arbejde med transport af både pax og gods i Forsvaret i tæt samarbejde med civile samarbejdspartnere.

Du er udnævnt oversergent med baggrund i HRN, FLV eller SVN, alternativt er du en erfaren sergent, der vurderes egnet til udnævnelse..

Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, og kan formulere dig forståeligt i tale og på skrift.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende i Operationssektionen, kaptajn Søren Bakbøl på telefon 28 19 89 08 eller på mail JMTO-O-NK@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. maj 2024 og samtaler gennemføres løbende med forventning om ansættelse fra 1. juli 2024, eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION
JMTO er Forsvarets leverandør af transport- og terminalløsninger – både når det drejer sig om nationale og internationale operationer, samt øvelser i ind- og udland. JMTO løser også transportopgaver for partnere uden for Forsvaret herunder for allierede.

JMTO sørger for, at logistikken fungerer. Både når der skal friske forsyninger og materiel ud til de danske soldater i et operationsområde i Mellemøsten, eller kampvogne skal til Tyskland på skydeøvelse.
Logistik, der virker, er ofte forudsætningen for alle Forsvarets aktiviteter både ude og hjemme. Vi sætter en ære i at få det til at virke.
Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed geografisk placeret på Flyvestation Karup. Vi har medarbejdere fra alle tre værn samt et antal civile specialister.
JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen.


  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Indrykningsdato

12.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent