Rengøringsassistent til Almegårds Kaserne
Almegårds Kaserne blev etableret i 1946 af Hærens Bygningstjeneste. Den 1. april 1952 flyttede Bornholms Værn ind på kasernen og blev der indtil Værnets opløsning i 2001. I dag huser Almegårds Kaserne blandt andet Gardehusarregimentets 3. Opklaringsbataljon og Det Bornholmske Hjemmeværn.
Dine kerneopgaver er at:
• Udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler.
• Rengøre ugentligt og periodevist på andre arealer her på øen.
• Bestille rengøringsmidler mv.
• Vask af klude og mopper.
• Oplære nye kolleger.
• Udføre egenkontrol.
Du får blandt andet:
• Gode pensions- og arbejdsforhold - og gode kollegaer
• En grundig oplæring.
• En arbejdstid i tidsrummet Man-Tors 06:00 til 13.30 og fredag fra 06:00 til 13.00.
Der kan forekomme rengøring i weekender og helligdage.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, inkl. frokostpause.
Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Du har et godt humør, også når vi har travlt.
Du har en serviceorienteret holdning og er god til at håndtere forskelligartede opgaver i din daglige rutine.
Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.
Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Serviceleder Jette Nielsen på telefon 4022 4964 eller Partnerelementsleder Michael Jakobsen 2538 0066.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.
Ansøgningsfristen er den 1. maj 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen ønskes besat den 15. juni 2024, eller snarest muligt derefter.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility Management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.