Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Kontorelev med specialet offentlig administration søges til Stab Hærkommando på Flyvestation Karup.


Kontorelev med specialet offentlig administration søges til Stab Hærkommando på Flyvestation Karup

Vil du være med til at holde Forsvaret kørende?

Trives du med rammer og struktur, er du klar til at tage ansvar for egen læring?

Stab Hærkommando søger en kontorelev til start 12. august 2024.
Om os
Hærkommandoens væsentligste opgave er at opstille og uddanne landmilitære bidrag til både indsættelse og beredskab. Hærkommandoen er organiseret med en flad struktur, hvor hver sektion bidrager til vores primære opgave inden for områder som uddannelse, personale, sikkerhed mm.

Fælles for alle sektioner er, at vi tilbyder en interessant hverdag på en spændende, engageret og meget velfungerende arbejdsplads, hvor faglighed, sammenhold og humor spiller en stor rolle. Vores fokus er på at løse opgaverne, men også i muligt omfang at udvikle den enkelte medarbejders potentiale.
Om stillingen
Du skal både på skolebænken og i praktik. Du veksler mellem erhvervsskole (hvor det passer i forhold til din bopæl og dit praktiksted) og praktik på Flyvestation Karup, hvor du vil tilegne dig de praktiske færdigheder.

Efter endt læretid er der gode muligheder for en fastansættelse.
Om dig
Du skal have bestået.

• EUX Business, 1. del
• Studenter- eller Hf-eksamen (suppleret med 5 ugers EUS)
• Øvrige studentereksaminer (suppleret med 5 ugers EUS)
• HHX
• HG2/HGV/HGS med kvalifikation til offentlig administration (opnået før 1. august 2015)

Derudover er det også vigtigt, at du:
• Kan kommunikere klart og tydeligt på dansk
• Kan bruge IT i dit daglige arbejde
• Trives i et politisk styret miljø
• Kan håndtere fortrolige oplysninger om f.eks. personale og løn.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere. Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 14.877,58 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 21.303,42 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Tina Boman Gylling ved Stab Hærkommando på telefon 4040 8398 eller mail fko-h-g11f@mil.dk

Ansøgningsfristen er den 5. maj 2024 og vi forventer at gennemføre samtaler i uge 20.

Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på telefon 7281 9121.

Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Indrykningsdato

08.04.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent