Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Rådighedsstilling – Stabssofficer til II Lokalforsvarsafsnit ved Landsdelsregion Øst


Rådighedsstilling – Stabssofficer til II Lokalforsvarsafsnit ved Landsdelsregion Øst

Er du officer på vej ud af fastansættelse i Forsvaret, officer med rådighedskontrakt eller tidligere reserveofficer og vil du gerne fastholde eller genoptage din tilknytning og bidrage til opgaveløsningen i Forsvaret?

Vi tilbyder spændende reserveofficersstillinger, godt kammeratskab, relevant tjeneste og god mulighed for at udvikle dine militære kompetencer inden for taktik og stabsarbejde. Har du mod på et spændende job i reserven, hvor der stilles store krav til samarbejde og fleksibilitet, så skal du ikke vente med at søge denne stilling.
Om os
Kastellet i København II LFA består af en stab på 13 officerer og 5 befalingsmænd. Vi er organiseret som en bataljonsstab og består af Operations- og Planlægningssektionen (S3/5), Efterretnings- og Uddannelsessektionen (S2/7) og Logistiksektionen (S1/4/6), og vi uddanner os og træner som en bataljonskampgruppestab.

Vi er en fleksibel førings- og planlægningskapacitet for Landdelsregionen og kan indsættes til alle typer landbaserede operationer og opgaver inden for regionens geografiske og operative område. Herunder at føre både organisatoriske og sammensatte enheder.

II LFA har tæt samarbejde med I LFA (LRGNE), FO Grupper(LRGNE), øvrige Dispositionsenheder i form af Regionens Hjemmeværnsdistrikter samt diverse reserve enheder ved både BDE’er og DDIV og vi støtter både HJV og HRN ved operative behov såvel som øvelsesaktiviteter.
Om stillingen
Reservestillingen er en kaptajn stilling (M321) i LFA S3/5. Alle stabsmedlemmer har som udgangspunkt faste funktioner, men kan arbejde fleksibelt med andre opgaver afhængig af situationen. Kendskab til øvrige specialer inden for Operations- og Planlægningssektionen (S3/5), Efterretnings- og Uddannelsessektionen (S2/7) og Logistiksektionen (S1/4/6) er en fordel

Som reservist bliver du ansat i en designeringsfunktion i myndighedens krise-/krigsorganisation.
Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig. Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Det forventes, at du som minimum deltager i aktiviteter i størrelsesordenen 10 tjenestedage pr. år. Omtrent halvdelen på hverdage og halvdelen i weekender.
Om dig
Du er i dag kaptajn eller premierløjtnant med potentiale for udnævnelse. Vi forventer, at du er energisk, fleksibel og dedikeret, at du har en stor grad af selvstændighed, initiativ og ansvarsfølelse, og at du har god forståelse for den helhed, du vil indgå i. Du skal være opmærksom på at være et godt forbillede forandre officerer, befalingsmænd og soldater. Vi stiller derfor krav til din fremtoning, din kommunikationsevne og din faglighed.

Du besidder en solid forståelse for den operative virksomhed og er fortsat indstillet på at videreudvikle dig inden for Forsvaret.

Du prioriterer at have en stilling i Forsvarets reserve, og dit civile job tillader, at du kan deltage i planlagte aktiviteter. Det er en fordel, hvis du er bosiddende øst for Storebælt.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveau fastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og
tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte CH/II LFA, oberstløjtnant Palle Koch på telefon 61 20 81 61.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2024 og ansættelsessamtaler følger umiddelbart herefter.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM LANDSDELSREGION ØST
Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen.
Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Regionens primære opgave er, at støtte Forsvaret samt løse og varetage militære opgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde, og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret.
Ligeledes koordinerer vi den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. naturkatastrofer, ekstremt vejrlig og terroranslag. Regionen har et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Regionsstaben har 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/7), Efterretnings- og Informationsoperationssektionen (G2/9) og Logistiksektionen (G1/4/8).

  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Reserve-Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

28.04.2024

Indrykningsdato

22.03.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent