Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Operatører til Taktisk UAS i UASKMP ved Efterretningsregimentet i Varde


Operatører til Taktisk UAS i UASKMP ved Efterretningsregimentet i Varde

Har du det der kræves for at føre indsættelsen af Hærens nye og moderne Taktiske UAS? Så er det nu vi sætter holdet.
Om os
UASKMP er ved at klargøre til modtagelse af en ny Taktisk UAS (TUAS). TUAS er en ny stor drone til Hæren, der skal anvendes til opklaring, overvågning og målopklaring i forbindelse med bekæmpelse af prioriterede fjendtlige mål.

UASKMP klargøring er nu kommet til bemanding, hvor fundamentet for materielimplementeringen skal skabes.

Målet er at klargøre TUAS til operativ indsættelse målrettet Hærens behov, men med værnsfælles muligheder.

UASKMP leverer efterspurgt indhentning af høj kvalitet på den moderne kampplads. UAS har de seneste år vist sig mere og mere relevant på den moderne kampplads. UASKMP er de seneste år vokset i takt med efterspørgslen på UAS, men vi har fastholdt de gode kollegaer og den gode arbejdsplads.
Om stillingen
Stillingen hedder analysebefalingsmand ved TUAS, hvor du bliver fører for et TUAS-flyvehold. Du planlægger indhentningsoperationen, fører flyveholdet under operationen og bliver ansvarlig for førstehåndsanalysen der gennemføres under og efter en indsættelse.

Du bliver selv uddannet på systemet, og støtter TUAS operatørernes klargøring, kontrol, indsættelse og vedligeholdelse af TUAS under militære operationer.

Ansættelse sker i tre trin med henblik på senest start 1. august 2024.
1. Ansøgning på opslaget.
2. Samtale og engelskscreening (lytte og læse) i Varde. Gennemføres i uge 19 og 20.
3. Screening ved FPS i København. Gennemføres den 23.-24. maj 2024.

Screeningen ved FPS består af en række praktiske og teoretiske prøver, de sidste dele af engelskscreeningen, samt en psykologsamtale.

Uddannelsen og dele af arbejdet gennemføres på engelsk, hvorfor der er krav til sprogkundskaber. Engelskkravet er sat ud fra NATO STANAG 6001, standard language proficiency til niveau 2+, 2, 2+, 2 (lytte, tale, læse, skrive).
Om dig
Du er oversergent, alternativt erfaren sergent, der har gennemført faglærerkursus og skydeleder II, eller er bedømt egnet til gennemførelse af OSU.

Du er analytisk stærk og kan arbejde koncentreret i lang tid af gangen. Du fungerer i små teams og har hænderne og hovedet skruet rigtig på.

Erfaring fra internationale operationer og erfaring med civile eller militære droner er begge fordele.

Din baggrund (våbenart) er mindre vigtig, så længe du kommer med en solid faglighed derfra.

Det er et krav at du:
• har B kørekort
• kan godkendes til HEMMELIG
• Til enhver tid kan leve op til forsvarets fysiske krav

Hvis du har følgende er det en fordel, men ikke et krav:
• C + CE kørekort
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichefen på telefon 72 82 93 71 / 41 38 50 97 eller på mail; EFR-1B-300A@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 28. april 2024 og samtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfrist i uge 18, mens samtaler sker efter afprøvning. Det er et krav at du deltager i afprøvningen ved FPS og Engelsk Screeningen.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2024 eller efter aftale

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.


EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og
www.flyttilvarde.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

28.04.2024

Indrykningsdato

22.03.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent