Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Næstkommanderende /deling til Uddannelseskompagniet ved Føringsstøtteregimentet (genopslag)


Næstkommanderende/ deling til Uddannelseskompagniet ved Føringsstøtteregimentet (genopslag)

Kan du være rollemodel for både sergenter og værnepligtige?

Vil du kan bidrage til at give vores soldater ved Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) i Uddannelseskompagniet de bedste forudsætninger, for at blive fremtidige kolleger og gode ambassadører for Forsvaret?
Om os
Uddannelseskompagniet består af op til 5 delinger, hvis primære opgave er at uddanne soldater i rammen af Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) til de stående enheder i Hæren. Kompagniet tæller op mod 180 soldater, når vi er flest, heraf 28 befalingsmænd og 7 officerer. Det er med andre ord et stort og alsidigt kompagni. Vi har et stort fokus på trivsel, at være en god kammerat og at vi har et sundt arbejdsmiljø.

I kompagniet suppleres kommandovejen af en ærlig og direkte dialog mellem soldater på alle niveauer. Vi lægger vægt på det klassiske soldaterhåndværk og på befalingsmandens kerneværdier. Med soldatens trivsel og udvikling i fokus forsøger vi at prioritere den enkeltes personlige og faglige udvikling.

HBUDEL består ud over dig af en delingsfører og op til fire gruppeførere. I vil i samarbejde have ansvaret for at uddanne op imod 40 værnepligtige soldater.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode og professionelle kollegaer i et ungt og energisk miljø. Vores omgangstone, samarbejde, stemning og miljø i kompagniet tilskrives ofte som årsag til, at vi kontinuerligt tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere.
Om stillingen
Du vil som Næstkommanderende/ deling (NK/DEL) skulle løse mange forskellige opgaver, og det forventes, at du er i stand til at holde mange bolde i luften på samme tid. Du er ansvarlig for logistikvirksomheden i delingen, herunder planlægning og gennemførsel af vedligeholdelsestjenesten, samt den faglige tjeneste på øvelsesaktiviteter.

Delingens Command Team er ansvarlige den personlige og faglige udvikling af delingens sergenter. Den faglige tjeneste varetages i samarbejde med både NK/KMP og forsyningsbefalingsmanden i UDDKMP.

Du vil være en del af kompagniets ryggrad, idet kompagniets delingsførere kommer direkte fra enten Løjtnantsskolen eller Hærens Officersskole. Derfor er din erfaring med personaleledelse, uddannelse og felttjeneste essentiel for, at soldaterne får en god uddannelse.

Du skal forvente en del øvelsesaktivitet og lange arbejdsdage, hvilket du skal være afklaret med. I alt har HBU ca. 15 øvelsesdøgn inkl. SKYPER pr. hold.

Dine tre væsentligste opgaver som NK/DEL er:
• I samarbejde med delingsføreren (DF) at planlægge og gennemføre HBU for op til 40 værnepligtige.
• Skabe rammer og forudsætninger for gruppeførerens (GF) virke og uddannelse.
• Være ansvarlig for delingens (DEL) faglige tjeneste.

Du skal arbejde i et miljø med meget unge mennesker, for hvem militæret er en helt ny udfordring, og du skal samarbejde med unge befalingsmænd, der er afhængige af dine råd, vejledning og erfaring.

Afhængig af dine evner og dine personlige ambitioner er der forskellige muligheder for kompetenceudvikling i kompagniet ved hjælp af eksterne kurser og uddannelser.
Om dig
Du er selvstændig, fleksibel og initiativrig. Sammen med din høje faglighed, samt gode soldaterfærdigheder, sætter det dig i stand til at kunne justere og tilpasse planer, og dermed at arbejde i et dynamisk miljø, hvor præmisser og forudsætninger hurtigt kan ændre sig.

Det forventes at du kan planlægge og gennemføre relevante og spændende uddannelsesaktiviteter, da du kommer til at arbejde med unge mennesker, der forventer, at du leverer en motiverende og inspirerende uddannelse. Herudover forventes det, at du vil og kan påtage dig ansvaret for udviklingen af dit undergivne personel.

Du er en rollemodel, og med din fremtoning, opførsel og væremåde en stor indflydelse på, hvorvidt den unge soldater og befalingsmænd bliver en kollega, vi kan være stolte af eller det modsatte. Det forventes, at du er dit ansvar bevidst og handler i forhold til dette. God mandskabsbehandling, professionel optræden og dedikation til opgaven er minimumskrav til dig.

Det vil være ønskeligt at du tidligere har været gruppefører i HBU eller HRU ved én af Hærens enheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnibefalingsmanden i Uddannelseskompagniet seniorsergent Daniel Kjær Reuterswärd på tlf. 30 57 93 04 eller via mail på FSR-2B-300C@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 28. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.
En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Fredericia, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

28.04.2024

Indrykningsdato

05.03.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent