Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Vagthavende servicemanager til CIS Operationscenter (genopslag)


Vagthavende servicemanager til CIS Operationscenter (genopslag)


Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder i et operativt og professionelt miljø i en teknisk ramme med gode udviklingsmuligheder!?
Om os
3 CISOPS-bataljon indgår i Føringsstøtteregimentet i Fredericia. Bataljonen indeholder en driftsdel, hvorfra vi giver ”rygstøtte” til de tre andre bataljoner i regimentet samt står for al den kommunikation og de informationssystemer, som skal være til rådighed mellem indsatte enheder og Danmark, og som enhederne bruger operativt.
Desuden indeholder bataljonen en videreudviklingsdel og en uddannelsesdel. Bataljonen vil derfor altid være involveret i støtte til Forsvarets aktiviteter på den ene eller anden måde.

Communication and Information System Operationscenter (CISOC) er teknisk ansvarlig for driften af stort set alle operative netværksløsninger til støtte for Forsvarets øvelser, operationer og missioner. Vi støtter både nationalt og internationalt.

CISOC består af et ledelseselement, et serverelement, et netværkselement og et CIS-materielelement, der samarbejder for at yde den bedst mulige service til brugerne.

Der arbejdes ofte autonomt med specielle opgaver og arbejdstempoet kan være højt for at kunne være klar inden brugerne starter aktiviteter eller hvis der opstår problemer på de operative net. Arbejdet vil derfor være afvekslende og til tider uforudsigeligt.
Om stillingen
Som vagthavende servicemanager vil du være den første kontakt enhederne eller brugerne får til CISOC, når de har problemer. Stillingen er derfor omdrejningspunktet for meget af det arbejde, der foregår i CISOC. Når brugerne henvender sig til CISOC med problemer vil det være den vagthavende service manager, der vurderer hvorledes CISOC ressourcer indsættes bedst muligt for at løse problemet.

Der vil være tre servicemanagere i CISOC, så der er mulighed for at deles om opgaven. Som vagthavende servicemanager har du periodisk endvidere tilkaldevagter.

Når du ikke er indsat som servicemanager, vil du indgå i planlægning og drift af missioner og øvelser, sammen med resten af servicemanagementelementet.

Du må også forvente at skulle undervise det IT-personel, der skal udsendes i mission, således der er en fælles forståelse for, hvilken støtte de vil kunne få ved CISOC under deres udsendelse. Du vil i forbindelse med den missionsforberedende orientering og certificering også skulle virke som mentor og kontrollant for IT-personellet.

I stillingen indgår endvidere rejseaktivitet samt deltagelse i arbejdshold til missionsområderne.
Om dig
Vores ideelle kandidat er udnævnt OS, uddannet IT-supporter og har været udsendt som FØ/CIS.

Men vi hører meget gerne fra dig, hvis du ser dig selv opfylde kravene inden for de næste par år. Måske er du sergent, og mangler lige FAGLÆ kursus før vi kan udnævne dig? Måske mangler du sidste modul før du kan kalde dig IT-supporter? Måske har du udsendelseserfaring men bare ikke lige i CIS-rollen?
Kan du se dig selv i stillingen? Så lad os tage en samtale.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for CISOC MJ Kim Eg Pedersen på mail FSR-3B-300A@MIL.DK eller telefon 72 82 65 20.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 72 81 93 20.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 28. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed med enheder i Karup, Haderslev, Fredericia og Høvelte, vi støtter brigade- og divisionsniveauet i Hæren samt yder støtte til Flyvevåbnets Wings og Specialoperationskommandoen.
Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter til Forsvarets internationale og nationale operationer, øvelser og aktiviteter.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Fredericia, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

28.04.2024

Indrykningsdato

05.03.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent