Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Kører til Informations Aktivitets-delingen ved Human Interaction Kompagniet i Varde


Kører til Informations Aktivitets-delingen ved Human Interaction Kompagniet i Varde

Har du lyst til indgå i et kompagni, hvor faglig dygtighed og selvstændighed er i højsædet?

Så er du måske den korporal vi søger som kører til Informationsaktivitetsdelingen i Human Interaction Kompagniet
Om os
Human Interaction Kompagniet (HIKMP) indgår i 2. Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN). 2 MIBTN leverer efterretninger til Hæren og
dennes udsendte enheder, uddanner efterretnings- og påvirkningsenheder, gennemfører militære sikkerhedseftersyn, forestår uddannelse i Conduct After Capture (CAC) samt gennemfører og forestår uddannelse af værnepligtige og konstabelelever for efterretningstropperne.

HIKMP er et nyoprettet kompagni, der indeholder tre specialer, en human intelligence deling, en Informationsaktivitetsdeling (IADEL) og en counter intelligence sektion. Afhængig af dine kompetencer og dit potentiale kan der på sigt være mulighed for at fortsætte dit karriereforløb inden for andre dele af HIKMP.

I kompagniet hersker der en åben, imødekommende og respektfuld omgangstone, hvor der lægges vægt på faglighed og vidensdeling, samt et godt kammeratskab på tværs af alle grader.

I rammen af IADEL udsender vi bidrag til Kosovo, ligesom vi bidrager med personel til NATO beredskaber, samt med instruktører til udenlandske kurser hos vores samarbejdspartnere.

Vi er et officers- og mellemledertungt kompagni med megen dynamik og mangeartede opgaver. Vi har et godt kammeratskab på tværs af rang og funktioner.

Der vil være forhøjet rejse/øvelsesaktivitet i perioder, men også mulighed for hjemmearbejde i andre. Derfor er fleksibilitet og balancering af privatliv også en kompetence man skal besidde.
Om stillingen
Her får du en stilling hvor du har stor indflydelse på, hvilken retning du ønsker at udvikle dig i, og hvor der er plads til indflydelse på hvilken retning inden for specialet du gerne vil bevæge dig i.

I dagligdagen vil du blive en del af deltroppen og forventes at løse administrative og uddannelsesmæssige opgaver. Under feltmæssige forhold vil du skulle virke som kører for delingsføreren og operationsbefalingsmanden hvorfor stillingen også kræver, at du er/bliver omskolet og uddannet på EAGLE IV.

Der vil også opstå et behov for, at du skal uddanne i IA specifik materiel som brug af kamera og højtaler, hvorfor et kendskab til dette er en fordel.

Vi forventer at du har viljen og evnen til at specialisere dig inden for delingens materiel, og vil kunne bidrage til at holde overblik over beholdningen.

Vi vægter trivsel og det gode arbejdsmiljø – fagligt og socialt – meget højt og forventer, at du bidrager hertil.

Du vil indgå i en ny organisation, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen samt få bedre indblik i bataljons- og brigadeniveauet.

Vi udviser en anerkendende og positiv tilgang til hinanden, vores samarbejdspartnere såvel som til opgaverne.

Kursusvirksomhed og efteruddannelse i specialet CIMIC/PSYOPS vil foregå løbende.
Om dig
Du er korporal, alternativt er du konstabel med potentiale til at blive korporal.

Vi forventer, at du er driftig, fremadsynet og præsentabel.

Derudover skal du trives med at arbejde selvstændigt, men også sammen med andre.

Det forventes, at du er serviceminded, og at du har en positiv tilgang til opgaverne.

Du skal kunne fremstå professionel og myndig, da du også skal være kollega og vejleder for nye konstabler.

Det er dine personlige egenskaber, og ikke nødvendigvis en tjeklisteliste, der gør dig den rette til jobbet.

Det er en fordel hvis du besidder følgende kompetencer før, eller at vi kort tid efter ansættelse, har udarbejdet et udviklings- og uddannelsesforløb, der giver dig følgende kompetencer:

• B+C kørekort
• Omskoling til EAGLE IV
• BMS operatør
• VHF og HF uddannet
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Daniel Krogh Christoffersen på tlf. 41 38 55 02 eller kompagnibefalingsmand seniorsergent Marc Christensen tlf. 41 93 48 15

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 11. december 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, Tlf. 7994 6505 Mobil. 3034 4625, Mail. nste@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

11.12.2022

Indrykningsdato

23.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent