Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Studentermedhjælper med drive for klima & miljø søges til Sekretariatet for bæredygtighed i Forsvarsministerets Materiel- og Indkøbsstyrelse


Studentermedhjælper med drive for klima & miljø søges til Sekretariatet for bæredygtighed i Forsvarsministerets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Brænder du for klima & miljø samt corporate social responsibility (CSR), og vil du være med til at gøre en forskel ved en af Danmarks største statslige arbejdspladser? Så er det dig vi mangler!
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, hvis opgave er at anskaffe materiel og IT til det danske forsvar. Som Danmarks største indkøbsorganisation køber vi ind for ca. 9 mia. kr. årligt, hvilket b.la. går til kampvogne, skibe, fly, ammunition, beklædning og meget mere. Alt sammen er med til at sikre, at de danske soldater kan løse deres opgaver.

I FMI’s Sourcing Division er vi ca. 140 medarbejdere fordelt over fire afdelinger. En af disse er koordinationsafdelingen, som støtter og servicerer ledelsen med tværgående opgaver. Du bliver en del af koordinationsafdelingens Sekretariat for Sustainability, som er en mindre enhed med spændende opgaver og stort engagement. Vores hovedopgave er at sikre, at FMI har fokus på klima, miljø og CSR.

På daglig basis koordinerer vi FMI’s arbejde med grønne initiativer, vi rådgiver om miljøforhold i forbindelse med anskaffelser, og så er vi omdrejningspunktet for CSR.


"Man føler sig virkelig som en del af noget større og betydningsfuldt, derfor er jeg altid stolt af at fortælle folk, hvor jeg arbejder" udtaler Juliane, studentermedhjælper siden 2021.
Om stillingen
Som student i Sekretariatet for Sustainability bliver du en del af en spændende hverdag og kommer til at understøtte vores arbejde med den grønne dagsorden og CSR. Dine opgaver bliver afvekslende, og dine arbejdsopgaver bliver:

• At lave analyser og dykke ned i data.
• At arbejde med skriftlig kommunikation på vores inter- og intranet.
• At hjælpe med at sikre overblik og styring.
• At lave præsentationer.
• At bistå med ad hoc sagsbehandling.

Vi fokuserer på, at dine opgaver som studentermedhjælper er udviklende og lærerige. Vi værdsætter initiativ og er altid opmærksomme på, at dine opgaver passer til dig og din ønskede kompetenceudvikling. Du får viden og erfaring inden for det grønne område og CSR, hvis fokus og vigtighed kun vokser sig større.

Desuden kommer du om bord i en udfordrende og spændende tid i Forsvaret og vil som studentermedhjælper hos os få:

• En opstart med stor fokus på din onboarding, så du får en god start hos os.
• Et fagligt stærkt og socialt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab, udvikling og individuel trivsel.
• Fleksible arbejdsvilkår.
• Et lyst og åbent kontormiljø med god mulighed for at finde stilleområder.
• God placering i Ballerup med stor parkeringsplads og let adgang til offentlig transport.
• Udviklende opgaver, der giver dig et godt afsæt for din videre karriere.
Om dig
Du er studerende og i gang med en uddannelse – f.eks. inden for jura, IT eller kommunikation.

Vi ser gerne, at du:
• Er systemetisk og har sans for det analytiske.
• Har flair for at anvende forskellige IT-systemer.
• Er en dygtig formidler.

Som type er du opsøgende og god til at spørge, da Forsvaret er en stor organisation. Vi søger en studentermedhjælper som kan hjælpe os 15 timer om ugen, fordelt på to dage.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten HK/STAT. Aflønningen sker med en timeløn på mellem 130,19 – 136,57 kr./time. Det er muligt at få et kvalifikationstillæg på 3,25 kr./time afhængig af din studieanciennitet og eventuel tidligere relevant beskæftigelse.

Din ansættelse som studentermedhjælp er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Merete Mygind på tlf. 2029 8563.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Betina Koch-Søfeldt, på tlf. 7281 9128.

Interesseret? Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og indskrivningsbevis samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 08. december 2022. Samtaler forventes afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2023 eller snarest muligt.

Om Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnskommandoer, sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk og FMI på www.fmi.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

08.12.2022

Indrykningsdato

23.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent