Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Forsyningsbefalingsmand til Fregatten ABSALON (genopslag)


Forsyningsbefalingsmand til Fregatten ABSALON (genopslag)


Brænder du for koordination i detaljen på en arbejdsplads, hvor dagligdagen kan være omskiftelig, og berøringsfladerne mange? Har du en høj grad af ordenssans og sætter en ære i at holde ”styr på stumperne”?

Måske er du uddannet indenfor logistik og forsyningsområdet, og kunne tænke dig en arbejdsplads i et operativt maritimt miljø, med tæt koordination mellem land og vand, så er det her stillingen for dig!

Fregatten ABSALON søger nemlig en forsyningsbefalingsmand, der ønsker et alsidigt tjenestested, i et professionelt arbejdsmiljø, på et af Søværnets højteknologiske skibe.
Om os
Fregatten ABSALON indgår i 2. Eskadres Division 22, som opstiller enheder til internationale operationer. Vi kan deltage i alt, fra maritime humanitære opgaver til skarpe operationer og har bl.a. deltaget i operationer i Guineabugten med antipiraterioperationen. ABSALON indsættes hyppigt i NATOs stående fregatstyrke Standing NATO Maritime Group (SNMG).

Vi er en kompetent besætning, hvor sammenhold, gensidig respekt og faglighed er en naturlig del af vores hverdag.

Vi har fast base i Frederikshavn.
Om stillingen
Forsynings- og Sanitetssektionen er én af tre sektioner i Logistikdivisionen, der ledes af Logistikofficeren. Divisionen bemandes af to officerer, en forsyningsbefalingsmand, to oversergenter, en sergent og i alt 28 menige. Du vil som daglig leder for Forsynings- og Sanitetssektionen have personelansvar for to menige; forsyningsgasten og sanitten (senior medic).

Opgaver og ansvarsområder vil blandt andet være:

• I såvel udenlandsk som indenlandsk havn har du en koordinerende rolle, med at fremskaffe, afhente materiel og planlægge vareleverancer til skibet.
• Du har ansvaret for vedligeholdelse og ajourføring af normlister, opgørelser af skyldlister, lokalindkøb samt vedligeholdelse og ajourføring af lokationer.
• Du har ansvaret for rekvirering, modtagelse og returnering af materiel til skibet
• Du udfører sagsbehandling i relation til materiel og efter logistikofficerens udgivne direktiver.
• Du bistår dæksbefalingsmanden i henhold til eftersyn og vedligeholdelse af redningsmidler mv.
• Du vil indgå i tørn som vagtassistent i havn og til søs.
• Bistå i undervisning ved bla. enhedsuddannelse.

Ligeledes vil dine opgaver under sejlads bestå af:
• Leder af havaripatrulje
• Være Flight Deck Director (håndtering af helikopter).
• Fører tilsyn med rengøring og vedligehold på sektionens områder

Foruden de ovenstående punkter kan der også komme opgaver af forskellige karakterer som du, som en del af befalingsmandskorpset, skal være med til at lede og fordele.

Vi tilbyder en stilling hvor ledelse, ansvar og samarbejde spiller en vigtig rolle og hvor to dage sjældent er ens.

Stillingen vil give dig mulighed for både personlig- og faglig udvikling, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og funktion.

Vi kan desuden tilbyde en fleksibel tilgang til tjeneste i Frederikshavn, der kan tilpasses dine individuelle behov.
Om dig
Vi søger en energisk, robust effektiv, og erfaren medarbejder, som er klar til at give en ekstra hånd med, når der er travlt, og som med et åbent sind kan indgå i et omskifteligt miljø, og i en til tider hektisk hverdag.

Du arbejder uden besvær selvstændigt, og kan naturligvis også indgå i et team, ligesom du har en ”can do” tilgang til opgaverne. Du har det bedst med, at der altid er ”styr på stumperne”, og kan se et par skridt frem i opgaveløsningerne.

Du skal være leder for en meget selvkørende sektion, hvorfor du skal have klare holdninger og være i stand til tydeligt at kommunikere dine holdninger og budskaber.

Du skal være indstillet på, at funktionerne som vagtassistent, havaripatruljeleder og håndtering af helikopter fylder en del af din arbejdsdag. Det betyder derfor, at der er en stor vekselvirkning mellem opgaver på kontoret og masser af frisk luft på dækket.

Kvalifikationer
• Du skal som minimum være oversergent, og have potentialet til, på sigt, at blive udnævnt til seniorsergent
• Du er erfaren bruger i DeMars, og har DeMars Grunduddannelse og DeMars Myndighedsbeholdning.
• Du har erfaring med Forsvarets forsyningslinjer, f.eks. som beholdningsansvarlig eller regnskabsføre.
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
• Grundvaccination.

Hvis du kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet vil der blive lavet et individuelt omskolingsforløb.

Desuden ser vi gerne, at du har, eller er klar til at gennemføre:
• DeMars 601 Rekvirent Indkøb
• DeMars 602 Indkøb


Ønskelige kvalifikationer
• Sejlerfaring fra DIV 21 eller DIV 22 evt. som maskinregnskabsfører eller tilsvarende.
• Uddannet havaripatruljeleder
• Uddannet Flight Deck Director (FDD)

Er du i tvivl om du har de rette kompetencer, skal du ikke tøve med at henvende dig til logistikofficeren på mail 2E-ABSL-LGO@mil.dk.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesprocedure i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenested er Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggelse, fredbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Logistikofficer, kaptajnløjtnant, Christoffer Lauritzen på tlf. 3016 9465 eller via e-mail: 2E-ABSL-LGO@mil.dk. Alternativt chefsergent John Rasmussen, SCA-K-BEM02, telefon 72 85 75 22

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarets Personalestyrelse på mail FPS-LBA@mil.dk

Ansøgningsfristen er den 11. december 2022 og samtaler forventes afholdt i uge 50.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen

FOKUS og referencer kan medsendes.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet.
2. Eskadre gennemfører de taktiske våbenmæssige uddannelser samt en afgørende del af skibenes operative opkøring, som samlet set er afgørende for enhedernes sømilitære kampevne, på Center for Taktik og Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

11.12.2022

Indrykningsdato

22.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent