Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Rådighedstilling - Marinekonstabel af reserven til Frømandskorpset


Rådighedsstilling – Marinekonstabel af reserven til Frømandskorpset

Vil du være en del af Frømandskorpsets reserve, så søg stillingen her.
Om os
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.

Vi har et unikt fællesskab, der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.

Frømandskorpset er en enhed, der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften.
Om stillingen
Du bliver indkommanderet til tjeneste i forbindelse med uddannelse og træning, der er forbundet til din designeringsfunktion.

Du bliver ansat i en designeringsfunktion som en del af Frømandskorpsets krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre special-operationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.

Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo. Der forventes fleksibilitet i forbindelses med indkommandering.
Om dig
Du har tidligere været ansat i Forsvaret som marinekonstabel eller du har aftjent værnepligt i Danmark. Det er dine kompetencer vi søger, så uanset hvilken uddannelse du har er du velkommen til at søge.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til marinekonstabel af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefsergent Per Sten Plambech på telefon 72 85 66 72.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 7. december 2022.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Kongsøre, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Reserve-Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

07.12.2022

Indrykningsdato

22.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent