Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Forsvarsministeriets koordinerende sikkerhedsrådgiver


Farligt gods ekspert til Forsvarsministeriets koordinerende sikkerhedsrådgiver

Vil du medvirke til håndhævelse og udvikling af sikkerheden inden for alt, der vedrører transport af farlig god til vands, land og luften? Så er dette job noget for dig!
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle forsvarets myndigheder. Fra kampvogne, skibe og jagerfly til uniformer.

Myndighedssektionen, der er en del af FMI’s stab i Ballerup, er ansvarlig for at sikre indsigt i og rådgive om lovgivning, internationale og nationale regler inden for personel- og materielsikkerhed. Sektionen løser opgaver svarende til de civile kompetente myndigheder.

Myndighedsudøvelsen varetages af sektionens sikkerhedsinspektører inden for følgende fagområder: Skibssikkerhed, køretøjssikkerhed, eksplosivstofsikkerhed, våbensikkerhed, arbejdsmiljø samt tranport af farligt gods.

Vi yder rådgivning i forbindelse med materielanskaffelser og udarbejder direktiver og retningslinjer for udøvelse af de forskellige myndighedsopgaver, som FMI er pålagt. Vi planlægger, fører tilsyn og gennemfører inspektioner jf. love, standarder og bestemmelser. Vi sikrer, at Forsvarets interne forvaltningsgrundlag på området følger best practice samt er relevant og effektivt.
Om stillingen
Som Forsvarsministeriets koordinerende sikkerhedsrådgiver får du blandt andet ansvar for alle forsvarets uddannelser på området, og sikre opbygning af viden og kompetencer ved nøglepersoner på området. Du vil være chefen for FMI’s primære rådgiver inden for området.

Du vil medvirke til at udvikle bestemmelsesgrundlaget og indgå i samarbejder, hvor dette grundlag danner rammen om sikkerheden for transport af farligt gods, samt træffe beslutning om tilladelige typer og mængder af disse.

Jobbet indeholder bl.a. mødeledelse, inspektioner, tilsyn, rapportering og i den forbindelse samarbejde med de forsvarets øvrige koordinerende sikkerhedsrådgivere. Disse vil også være vigtige samarbejdspartnere ved f.eks. nyanskaffelser, udarbejdelse og udvikling af undervisningsmaterialer mm.

Du vil blive en del af en sektion på 12 fagligt motiverede medarbejdere, som er fordelt på de seks ovenfor nævnte fagområder. Vi er en myndighed i forsvaret, som kan tildele og fratage tilladelser og dispensationer under overholdelse af lovgivning, bestemmelser og regler mm.

Du får en unik mulighed for at få et spændende job, hvor mange menneskelige kvaliteter kommer i spil. Dine opgaver vil spænde vidt fra opsøgende og informationsindsamlende til rådgivende, kontrollerende og godkendende. Som myndighedsperson er der i jobfunktionen en del dokumentation, rapportering og registrering.

Fast tjenestested vil være i Ballerup.
Om dig
Der er flere indgange til denne stilling. Vi forestiller os, at du eksempelvis har arbejdet med shipping eller som speditør og derved har fået et godt kendskab til reglerne for transport af farligt gods til lands, vands og luften. Det vil desuden være en fordel, hvis du har arbejdet med at lave uddannelser herunder uddannelsesmaterialer.

En anden indgangsvinkel kunne være at du har erfaring med tværgående koordinering i en statslig/offentlig ramme på tværs af myndigheder, eksempelvis ift. uddannelsesbehov inden for komplekse områder med inddragelse af fageksperter. Her vil det være en fordel at du er vant til at arbejde på grundlag af forskrifter, bekendtgørelser, love etc.

Uanset din erfaring, sørger vi for tilegnelse af specialviden på de områder, hvor der er behov for det.

Du har en personlig integritet, som gør dig tydelig og troværdig i din kommunikation. Du er god til at samarbejde, tager ansvar for opgaveløsninger, og har et tålmodigt væsen.
Det er vigtigt, at du kan formulere dig klart og tydeligt i skrift og tale samt at du holder dig selv og dine interessenter opdateret om vigtige oplysninger og beslutninger. Du trykprøver gerne løsningsmuligheder inden beslutninger træffes.

Der vil være nogen rejseaktivitet i jobbet og det er en fordel, hvis du har kørekort til bil.

Du kan blande humor og alvor uden at glemme fokus på opgaveløsningen. Du har flair og interesse for at vedligeholde og udbygge dit ansvarsområde, ligesom du har let ved at opbygge og vedligeholde relationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen kan besættes både militært eller civilt

Som civil:
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

For militære ansøgere:
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter premierløjtnanter, kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 3 til 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Peter Drost på telefon 7281 5881, eller via mail: FMI-PK-CHMY@mil.dk

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Diana Chabert-Jørgensen på telefon 7281 9509 eller via mail: fps-dnc@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 02. januar 2023. Stillingen er ledig med tiltrædelse snarest muligt og der gennemføres løbende samtaler.

Send en motiveret ansøgning og et CV via linket, hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FMI - Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

02.01.2023

Indrykningsdato

21.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent