Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Overlæge til Frømandskorpset


Overlæge til Frømandskorpset

En udfordrende stilling som overlæge ved Frømandskorpset ved Forsvarets Sanitetskommando ønskes besat snarest.
Om os
Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Om Frømandskorpset
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke, med hjemsted i Kongsøre skov, lige ned til Isefjorden.

Vi har et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi.

Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark. Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen (SOKOM).
Om stillingen
Dine opgaver består af flere elementer. Du bliver en vigtig del af den daglige sundhedsfaglige støtte og rådgivning til Frømandskorpset (FKP), herunder støtte til elevskolen. Herudover foretager du den sundhedsfaglige planlægning i forbindelse med FKP’s opgaver i Danmark og udlandet. Hvis der er behov vil du, som læge, tage med FKP på opgaver. Primært er det dog FKP’s medic, som varetager den primære sanitetsstøtte, hvor lægens rolle er, at støtte i/fra et sikkert sted.

Det er dit ansvar at træne og sikre medic’s høje kompetenceniveau, idet de arbejder under din autorisation. Ligesom i andre opgaver, kommer du til at arbejde tæt sammen med FKP’s Senior Medic. I er også en del af instruktørerne i den fælles NATO medic uddannelse.

Lægen ved Frømandskorpset har et antal læger tilknyttet, som udover at arbejde civilt, støtter Frømandskorpset. Det er din rolle, at varetage deres uddannelse militær medicinsk og i samarbejde med FKP træning i det miljø, der opereres i.

Du kommer også til at fungere som dykkerlæge og indgå i den nationale døgnvagt for militære og civile dykkere. Sammen med andre læger, skal du også støtte slædepatruljen Sirius sundhedsfagligt.
Udover eventuelle nationale og internationale missioner, vil der også være en del tjenesterejser for at kunne varetage ovenstående opgaver.

Vi tilbyder et spændende job med udfordringer i dynamiske omgivelser, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling, herunder lægegerning og træning med specialoperationsstyrkerne under ekstreme forhold. Det forventes, at du uddannes til dykkerlæge.

Vi tilbyder også gode efter- og videreuddannelsesmuligheder, efter faglige behov, bl.a.:
• militær videreuddannelse i Special Operation Forces medicin og ledelse (fx medical planning)
• DTCS, PHTLS, og ATLS kurser
• kurser i ledelse
• militær videreudannelse ved Forsvarsakademiet.

Dit faste tjenestested er ved Frømandskorpset, Grønlandsvej 14, Kongsøre, 4500 Nykøbing Sj.
Du skal dog forvente en del rejseaktivitet i Danmark og udlandet svarende til cirka 50-60 rejsedageom året.

Sundhedsfagligt refererer du til Specialoperationskommandoens kommandolæge, som du sammen med din ligestillede overlægekollega i Jægerkorpset arbejder tæt sammen med.
Om dig
Vi forventer, at du har speciallægeautorisation i et for Forsvaret relevant speciale, og at du vil bidrage aktivt til at sætte nye standarder for det sundhedsfaglige virke ved både Frømandkorpset og Forsvarets Sanitetskommando.

Du skal herudover kunne opfylde Forsvarets helbredskrav og kunne gennemføre Forsvarets fysiske basiskrav.

Da du bliver en central medarbejder i en lille, men faglig stærk afdeling er det vigtigt for os, at du er fagligt engageret, og god til at samarbejde på tværs af faggrænser, kan håndtere pres, er nytænkende og formår at kommunikere klart og tydeligt, både skriftligt og mundligt.

Ansøgere med FSK’s reservelæge/millitærlæge-uddannelse og eventuelle tidligere udsendelser vil blive foretrukket. Hvis du ikke har reservelæge/militærlæge-uddannelsen kan denne gennemføres modulært efter din ansættelse.

Det er ønskeligt, at du har undervisningserfaring og gode sprogkundskaber i engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige arbejdssted er ved Frømandskorpset, Grønlandsvej 14, Kongsøre, 4500 Nykøbing Sj.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer og vil som udgangspunkt ligge på omkring 770.000 kr. årligt. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning med et pensionsbidrag på 17,1% af den aftalte

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Såfremt, der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kommandolæge/stabslæge af 2. grad Thomas Boel på telefon 2926 4052, eller via FSK-O-LGFKP@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er 1. december 2022. Vi forventer at holde samtaler den 8. eller 9. december i Brabrand.

Hvis du går videre i processen, skal du forud for ansættelse være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbreds- og tandvurdering og psykologtest- og interview.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Odsherred, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 - OLG/OTLG/ODLG

Ansøgningsfrist

03.12.2022

Indrykningsdato

04.11.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent