Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Sagsbehandler til organisation, bemanding og administration i Forsvarets Skibsprogram


Sagsbehandler til organisation, bemanding og administration i Forsvarets Skibsprogram

Er du struktureret, omhyggelig, udadvendt, visionær, er du god til at samarbejde og vil du være med til at præge udviklingen inden for det sømilitære område?

Så er du måske den sagsbehandler, vi har brug for til at indgå i et aktivt miljø med en afvekslende hverdag i Forsvarets Skibsprogram.
Om os
Forsvarets Skibsprogram er en nyoprettet enhed under Forsvarskommandoen, som har til opgave at koordinere og styre gennemførelsen af skibsudviklingsprojekter og større maritime udviklingsprojekter i forbindelse med nyanskaffelser til Forsvaret.

Programmet foretager den overordnede ledelse og sikrer den tværgående koordination og planlægning internt i Forsvaret og mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets styrelser.

Forsvarets Skibsprogram har en stor berøringsflade med Forsvarets stabe og kommandoer, Forsvarsministeriets styrelser og andre offentlige myndigheder. Endvidere har Forsvarets Skibsprogram et tæt samarbejde med partnere i Forsvarsindustrien, brancheorganisationer og civile forskningsinstitutioner.

Forsvarets Skibsprogram er organisatorisk forankret i Udviklings- og Planlægningsstaben.

Projektkontor 1A – Doktrin og operationer er underlagt chefen for Forsvarets Skibsprogram. Du vil som sagsbehandler blive placeret i projektkontoret, der har til opgave at udarbejde det doktrinære grundlag for de kommende patruljeskibe, herunder organisering, basering, bemanding samt drift.
Om stillingen
Du bliver ansvarlig for sagsbehandling og opstilling af det doktrinære og operative grundlag for området organisation og administration. Dit fagområde vil omfatte enhedernes organisering, basering, besætningssammensætning, besætningernes fag- og uddannelsesniveau mv.

Du varetager sparring og kommunikation med de af Forsvarets stabe og kommandoer, Forsvarsministeriets styrelser og andre offentlige myndigheder, partnere i forsvarsindustrien, brancheorganisationer og civile forskningsinstitutioner, der understøtter projektkontorets arbejde inden for området organisation, administration, besætningssammensætning og -opbygning.

Du forestår etablering af og opgavestilling til underarbejdsgrupper inden for området administration og organisation.

Du opstiller forslag til organisation, organisering, struktur samt personelsammensætning i det fremtidige Søværn i relation til de kommende patruljeskibe.

Din opgaveportefølje vil variere fra den aktuelle udviklingsopgave til akutte problemstillinger.

Dine primære interne samarbejdspartnere bliver de øvrige sagsbehandlere i projektkontoret, programsekretariatet samt de øvrige projektkontorer.

I stillingen vil du blive en del af en ny programorganisation, der er under opbygning. Vi er et lille projektkontor med højt til loftet med en fri og ligefrem omgangstone – præget af gode kollegaer, teamwork og professionalisme.
Om dig
Vi søger en kollega med udpræget pionérånd og gåpåmod, som har lyst og evne til at sætte sit eget præg på stillingen – og samtidigt kan bidrage til projektkontorets opbygning og udvikling

Du er uddannet officer i Søværnet, og du har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L), MMS eller tilsvarende niveau 7 uddannelse. Hvis du er KL og er i gang med eller er optaget på MMS, og i øvrigt har den rette profil, hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og vil bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Du har stabserfaring fra Niveau 0, I, II eller III, samt erfaring fra sejlende tjeneste.

Det vil være en stor fordel, såfremt du tidligere har gjort tjeneste ombord på IVER HUITFELDT- eller ABSALON-klassen, samt har erfaring med Sea Training. Endvidere er det ønskeligt at du har erfaring med doktrinudvikling og føring og har kendskab til Forsvarets struktur og HR.

Vi forventer i øvrigt, at du:
Har en proaktiv tilgang til opgaveløsningen, er omhyggelig og har forståelse for vigtigheden af at have styr på detaljerne.

Besidder en veludviklet situationsfornemmelse og helhedsforståelse, hvor du formår at tænke ministerområdets udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.

Er imødekommende, en holdspiller, serviceorienteret, robust og fleksibel.

Har gode skriftlige og mundtlige fremstillingsevner - både på dansk og engelsk.

Evner at arbejde under pres i en til tider hektisk hverdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommandørkaptajn Peter Jaszczak på tlf.: 2427 0550.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Camilla Asker Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9709 eller mail FPS-CAB@mil.dk

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2022. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen snarest.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

09.10.2022

Indrykningsdato

22.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent