Fortsæt til indhold
Job i Forsvarsministeriet

Administrativ medarbejder til Forsvarsministeriets departement


Administrativ medarbejder til Forsvarsministeriets departement

Vil du være en del af et team, der arbejder på at højne fagligheden og serviceniveauet inden for en bred vifte af administrative opgaver?

Forsvarsministeriets Team Ledelsesstøtte søger en dygtig og serviceminded kollega.
Om os
Departementets primære opgave er at betjene forsvarsministeren samt at forestå den over-ordnede ledelse og styring af ministerområdet. Vi er ca. 500 medarbejdere, der enten har en militær eller civil baggrund.

Team Ledelsesstøtte er en del af Center for Organisation, Service og HR, hvis overordnede formål er at skabe et departement, der er blandt de bedste på Slotsholmen.

Team Ledelsesstøtte løser en række af departementets administrative opgaver herunder ad-ministration af arbejdstid, rollestyring i SAP AC, controlling af rejser og udlæg, administrativ og praktisk støtte til ledelsen samt lettere sagsbehandlingsopgaver.
Om stillingen
Vi kan tilbyde dig en hverdag i en ambitiøs organisation, hvor du vil have mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Teamet er præget af godt humør og en uformel omgangstone, hvor vi samtidig har respekt for vores kollegaer. Vi bevæger os ofte i forskellige led i organisationen, hvorfor en god situationsfornemmelse er nødvendig.

Det forventes samtidig, at du som medarbejder yder dit bedste, da teamet arbejder på at sikre et højt fagligt niveau samt at levere et stabilt serviceniveau.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

• Administration af arbejdstid herunder bl.a.:

- Sagsbehandling af arbejdstid, friheder m.m.
- Udbetalinger
- Fejlrettelser
- Controlling
- Oplæring af nye chefer i arbejdstidsgodkendelse
- Støtte til medarbejdere og chefer i korrekt forvaltning af arbejdstid

• Sagsbehandlingsopgaver

Derudover skal du ved behov være klar til at støtte ledelsen med praktiske og administrative opgaver herunder bl.a. fakturabehandling, rejseoprettelse og afregning samt opdækning og afrydning ved møder.

En del af opgaverne vil være rutineprægede, men da vi også har sagsbehandlingsopgaver samt ad hoc opgaver, er det vigtigt, at du har mod på at kaste dig ud i nye udfordringer.

Departementet har desuden en flekstidsordning, der giver mulighed for fleksibilitet i din hverdag, når tjenesten tillader det.
Om dig
Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration eller anden relevant kontoruddannelse.

Derudover ser vi gerne:

• At du er omhyggelig i dit arbejde og har øje for detaljen
• At du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
• At du har en positiv indstilling og er villig til at lære for at kunne løse eventuelle nye opgaver
• At du kan arbejde selvstændigt og samtidig har lyst til at indgå i et team
• At du er loyal og pålidelig
• At du er serviceminded og tålmodig
• At du har et godt humør

Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP og tidsstyring DeMars, men det er ikke en nødvendighed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Stats-lige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested vil være Holmens Kanal 9, 1060 København K.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Katrine Kaslund på tlf. 61 87 18 12 eller centerleder Søren Haucke på tlf. 40 70 18 04.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Toke Rasmussen på tlf. 32 66 59 91.

Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2022. Der vil løbende blive holdt samtaler.

Stillingen er til besættelse d. 1. november 2022 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

07.10.2022

Indrykningsdato

20.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent