Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Bådmand/kvinde på Redningsstation Rønne


Bådmand/kvinde på Redningsstation Rønne

Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker i nød? Så er det måske dig vi søger som bådmand/redder ved Rønne Redningsstation.

Grundet opnormeringer og pensionering søger vi lige nu 3 deltids bådmænd/kvinder til redningsstation Rønne.
Om os
Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave de skal udføre og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste.
Om stillingen
Du indgår i beredskabet på stationen, og har sammen med dine kolleger til opgave at gøre farvandet ud for Rønne til et mere sikkert sted. Desuden deltager du i aktioner og øvelser. Du bliver løbende uddannet, primært i løbet af de to første ansættelsesår, hvor du gennemgår et uddannelsesforløb som bl.a. indeholder førstehjælp, søsikkerheds- og brandkursus.
Om dig
For at kunne komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du har erhvervet Sundhedsbevis for Søfarende uden begrænsninger (Blå bog), og at du ikke har forhold på din straffeattest, der er uforenelige med ansættelse i Kystredningstjenesten.

Som redningsmand/-kvinde skal du kunne begå dig på havet i alt slags vejr og under alle typer af redningsaktioner. Vi oplærer og uddanner dig til at varetage dine funktioner på stationen. Det vil være en fordel hvis du har maritim erfaring, men det er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for redningspersonale ved redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Foreningen af Danske Redningsmænd samt Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer, Det statslige område.

Du modtager et fast rådighedstillæg på 1.644,45 kr. pr. måned og har en timeløn på 135,66 kr. Samt de centralforhandlede tillæg. Pensionssatsen på 15% udbetales med lønnen efter 3 års ansættelse.

Stillingerne er en deltids stillingerne. Dit faste tjenestested vil være på Rønne redningsstation.

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2022.
Stiilingerne ønskes besat snarest muligt og vi holder løbende samtaler.


Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal fremvise din straffeattest og at du som ansat har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stationsleder Henrik Jensen på telefon 2043 6054.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Kystredningstjenesten
Rønne redningsstation er en del af Kystredningstjenesten, som er en enhed i Søværnets 3. Eskadre. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark og der er ca. 200 redningsfolk ansat. Rønne redningsstation er normeret til 3 fastansatte redningsmænd og 11 redningsmænd på tilkaldevagt samt 3 reserve redningsmænd.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Rønne, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.10.2022

Indrykningsdato

20.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent