Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Teknisk officer til Fighter Wing Skrydstrup


Teknisk officer til Fighter Wing Skrydstrup

Vil du være en del af fremtidens Flyvevåben og brænder du for ledelse af dygtige og professionelle mennesker?
Fighter Wing Skrydstrup har ledige stillinger for officerer i logistikafdelingen, hvor netop dine kompetencer inden for ledelse eller Supply Chain Management kan sættes i spil.
Har du lyst til at arbejde i en organisation under udvikling med interessante udfordringer og være med til at klargøre Fighter Wing til at modtage Danmarks nye kampfly, så er Fighter Wing måske noget for dig.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

F-35 Logistic Group planlægger og gennemfører den logistiske klargøring af personel og materiel i fm. de kommende F-35 kampfly. Opgaverne spænder fra udvikling af logistiske koncepter, og til at sikre tilstrækkelig personel med rette kompetencer og uddannelse til at håndtere de kommende opgaver.
Om stillingen
Fighter Wing har flere jobmuligheder i logistikafdelingen som teknisk officer. Uanset stillingen vil du sammen med et team blive en del af den igangværende implementering af F-35 kampfly samt udvikling af netop din enhed til at indgå i den fremtidige F-35 flyvedligeholdelse. Logistikafdelingen består af ca. 475 medarbejdere fordelt på forskellige værksteder og specialer. Drift- og ledelsesopgaven vil variere mellem enhederne, og derfor vil vi lave det bedste match mellem enheden og dine kompetencer.
Din primære arbejdsopgave vil være at udøve ledelsesfunktionen, primært over for mellemledere og herudover koordinere, styre og kontrollere den daglige drift, herunder HR relaterede opgaver, arbejdsmiljø mm.

I de kommende år vil stillingen have et stort fokus på opbygning af en kapacitet til at håndtere driften af F-35, og det er derfor essentielt, at du kan foretage selvstændig planlægning og sagsbehandling. Du skal gennemgående sikre, at din enhed leverer de nødvendige produkter i tilstrækkelig mængde og kvalitet, i forhold til Fighter Wings operative behov.
Du vil ligeledes være ansvarlig for udarbejdelse af lokale bestemmelser og procedurer inden for eget område og bidrage til at fastsætte retningslinjer for afdelingens virke.

Du vil få en stor berøringsflade i både nationalt og internationalt miljø gennem diverse mødefora, koordinations- og arbejdsgrupper i transitionen mod F-35. Du kan derfor forvente udenlandsk rejseaktivitet i forbindelse med stillingerne. Vi forventer derfor også, at du kan leve op til min. 3-3-3-3 i engelsk, med særligt fokus på teknisk engelsk.

Vi forventer, at du har bred erfaring med drift og vedligeholdelse af fly, og gerne tidligere har været udsendt med et kampflybidrag.
Om dig
Vi forventer, at du er en handlekraftig teknisk officer med rang af premierløjtnant med stor interesse for logistik, samt bred erfaring med Supply Chain Management eller flyvedligeholdelse.

Som person ser vi gerne, at du er energisk og beslutsom og, at du kan håndtere mange komplekse og samtidige udfordringer. Du er en stærk teamplayer og forstår at balancere i et konstant spændingsfelt med knappe ressourcer og flere prioriterede opgaver på samme tid. Vi søger en dygtig leder med gode engelskkundskaber og som er vant til at bevæge sig i internationale miljøer.
Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet i det tekniske felt, gerne med erfaring og baggrund fra flydrift og materielanskaffelser eller som B1 flymekaniker. Kendskab og erfaring med F-35 programmet og DKMAR bestemmelseskomplekset vil blive vægtet højt i udvælgelsen af den rette kandidat til stillingen.

Efter tiltrædelse i stilling på FW, kan du forvente efteruddannelse inden for F-35 programmet i USA.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OL Jan Christian Wolff ved Fighter Wing Skrydstrup på telefonnummer 72 84 90 01.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Mette Kold Møgelhøj, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9936.

Ansøgningsfristen er 12. oktober 2022. Samtaler forventes afholdt i ugerne efter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FIGHTER WING SKRYDSTRUP
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

12.10.2022

Indrykningsdato

15.09.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent