Bådfører til redningsstation Gedser (tidsbegrænset)
Det er et ufravigeligt krav, at du til enhver tid på døgnet kan stille inden for max. 15 minutter på stationen og løfte opgaver af redningsmæssig karakter. Kravet har indflydelse på, hvor du bor.
Du er en del af et team af gode kollegaer, og du bliver en del af en kultur, hvor vi er stolte af vores arbejde, og hvor vi sætter en ære i at redde folk. Du vil få en arbejdsplads, hvor der altid er både oplevelser og udfordringer.
Du skal gerne have gode IT-kompetencer og en god ordenssans.
Kendskab til farvandet ud for Gedser er en fordel, da du som redningsmand skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og alle slags redningsaktioner. Det vil være en fordel, hvis du taler og forstår engelsk, da en stor del af vores kommunikation over radioen foregår med udenlandske fartøjer.
Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Dit faste tjenestested vil være på Gedser redningsstation. Ansættelsesperioden er fra den 1. september 2022 til og med 31. marts 2023.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal fremvise din straffeattest og at du som ansat har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om vagtperioder, udstyr og stillingen generelt, er du velkommen til at kontakte stationsleder Brian Bennetsen på telefon 2022 7898. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 7281 9183.
Ansøgningsfristen er den 17. August 2022.
Vi vil bede dig søge stillingen via ansøgningslinket. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for blå bog og gennemført uddannelse. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Gedser redningsstation
Gedser redningsstation er en del af Kystredningstjenesten, som er en enhed i Søværnets 3. Eskadre. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark og der er ca. 200 redningsfolk ansat. Gedser redningsstation er normeret til 4 fastansatte redningsmænd og 7 redningsmænd på tilkaldevagt samt 4 reserve redningsmænd.