Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Faglærer til den Grundlæggende Sergentuddannelse ved Flyvevåbnets Sergentskole


Faglærer til den Grundlæggende Sergentuddannelse ved Flyvevåbnets Sergentskole

Vil du være med til, at gøre de kommende sergenter i flyvevåbnet klar til tjenesten som mellemleder?
Kunne du tænke dig, at udvikle dine egne kompetencer inden for ledelse, pædagogik og føring, så er stillingen som faglærer lige noget for dig.
Om os
Flyvevåbnets Sergentskole er organisatorisk underlagt Forsvarsakademiet og Flyvevåbnets Officersskole på Svanemøllen, men er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

Vi har ansvaret for gennemførelse af Flyvevåbnets grundlæggende sergentuddannelse, den militære akademiuddannelse, løjtnantskurser samt dele af den grundlæggende officersuddannelse.

Vi er en dynamisk skole, der hele tiden revurderer uddannelsen i forhold til flyvevåbnets behov.

Vi vil bidrage til den operative effekt i flyvevåbnet ved at udbyde Danmarks bedste og mest attraktive mellemlederuddannelser. Videre stræber vi efter, at være en moderne, effektiv og dynamisk uddannelsesinstitution med respekt for de traditioner og den kultur, der er i Flyvevåbnet.

Vi lægger stor vægt på, at vi én skole med forskellige fagspecialer, hvor samarbejde, helhedssyn og fleksibilitet er med til at sikre god trivsel og en af Forsvarets bedste arbejdspladser.
Om stillingen
Du vil referere til en af tre uddannelsesledere og skal være faglærer på den grundlæggende sergentuddannelse.

Du vil blive en del af et Team bestående af seks faglærere. Du vil som faglærer undervise i Instruktør, Ledelse og Føring. Dit primære fagområde vil være føringsuddannelsen.

Som faglærer kommer du til at stå i forreste række i forhold til holdningsprægning og dannelse af flyvevåbnets kommende befalingsmænd og officerer.

Din egen erfaring som befalingsmand og oversergent skal bringes i spil. Det er vigtigt, at du bruger din egen faglige viden og kunnen samt empatiske evne til, at dine kommende kollegaer i flyvevåbnet får den bedste start på virket som befalingsmand.

Som faglærer vil du i forbindelse med kursus enten være underviser og/eller følge en gruppe som tilbagemelder, du skal i høj grad være en rollemodel for eleverne, samt være rummelig.

Alt efter dine kompetencer skal du medvirke til gennemførelse af skolens øvrige kurser som faglærer eller underviser.

Du skal deltage i oprettelse og revidering af den fjernundervisning, som er en forudsætning på sergentuddannelsen. Det vil derfor være en fordel, hvis du har interesse for at tilrettelægge og praktisk gennemføre projekter inden for dette område.

Du skal være med til at udvikle uddannelserne i takt med udviklingen i Forsvaret og Flyvevåbnet samt deltage i revidering og udvikling af uddannelsesdokumentation.

I perioder med kursister, er der et højt arbejdstempo, du skal kunne holde fokus og være særlig arbejdsom i disse perioder. I de kursusfrie perioder er der gode muligheder for at afvikle overarbejde eller deltage i efteruddannelse.

Vi er meget opmærksomme på, at et familieliv også skal kunne fungere ved siden af. Vi tilbyder derfor en fleksibel arbejdsplads, hvor dine individuelle behov ses under hensyn til produktion og belastning af øvrige kolleger.

Vi sætter stor pris på de personlige relationer på skolen, hvorfor der nogle gange om året gennemføres seminarer med alle ansatte. Du skal derfor forvente 2-4 dages tjenesterejser indenlands.
Om dig
Du er oversergent i Forsvaret.
Hvis du er en erfaren sergent med den rette profil, kan du også komme i betragtning. Du vil så blive ansat på udviklingskontrakt og gennemgå en målrettet kompetenceudvikling til oversergent, så du på sigt kan udnævnes til oversergent jf. flyvevåbnets retningslinjer.

Du har en baggrund som faglærer, underviser eller instruktør. Du har i nogle år beskæftiget dig med uddannelsesområdet i Forsvaret, enten fra et skolemiljø eller fra en af Forsvarets operative enheder.

Det er en fordel, at du har erfaring med fjernundervisning og interesse for at udvikle dine evner inden for undervisningsplatforme – ved FSGS bruger vi Moodle.

Du skal kunne bistå i udarbejdelse og revision af uddannelsesdokumentation, hvor der er fokus på blended learning.

Som menneske sætter du en ære i at opretholde en høj faglighed og altid gå foran som det gode eksempel. Derudover har du evnen til at motivere de mennesker, du har omkring dig.

Som faglærer og instruktør skal du kunne vurdere og justere tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af uddannelsesforløb. Derudover skal du kunne identificere og udvikle enkeltpersoner og gruppers faglige uddannelses- og udviklingsbehov.

Vi forventer en høj grad af selvstændighed, og at du trives godt med arbejdsformen ”frihed under ansvar”. Du har gode samarbejdsevner, en positiv energi, og vil aktivt medvirke til at skabe et godt arbejdsklima på skolen.

Har du mod og evner, vil der senere være mulighed for at kunne indtræde på den militære akademiuddannelse (MAU)

Det er ikke et krav at du har erfaring fra international tjeneste, men har du denne erfaring ser vi den gerne brugt for, at skabes højere forståelse hos dine elever.

Vi er et team med stor diversitet, hvor sammenhold er i fokus, derfor vil vi gerne opfordre dig til at medsende en personlighedsprofil, GARUDA, DISC, Enneagram eller lignende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Simon Grunnet Kjeldgaard på telefon 30 47 30 30. Du er også velkommen til at kontakte chefen for Flyvevåbnets Sergentskole Christian H.W. Rømer på telefon 40 44 45 12.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 21. august 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. september 2022 eller efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

21.08.2022

Indrykningsdato

06.07.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent