Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Næstkommanderende gruppe til 2PNIGKMP/1PNIGBTN i Skive


Næstkommanderende gruppe til 2PNIGKMP/1PNIGBTN i Skive

Vi søger korporalen der er handlekraftig, feltvant og teknisk velfunderet.

Korporalen der tør gå forrest og holdningspræge yngre kolleger.
Om os
2. Panseringeniørkompagni (2 PNIGKMP) består af to stående PNIGDEL, en pansret parksektion og en kommandodeling.

Vi uddanner, træner og indsætter kampingeniører i rammen af brigaden, reaktionskampgruppen eller internationale operationer.

Vi arbejder målrettet med at skabe et socialt og fagligt stærkt sammenhold præget af en professionel holdning, åben kultur og en uformel omgangstone.

2 PNIGKMP står over for et efterår 2022 med øvelsesaktivitet i form af ULU, BLU samt en SKYPER.

Se i øvrigt vores facebookside: 2 PNIGKMP
Om stillingen
Som næstkommanderende i panseringeniørgruppen vil du være gruppeførerens nærmeste samarbejdspartner og ligeledes stedfortræder i dennes fravær.

Sammen med gruppeføreren står du for den tekniske og taktiske opgaveløsning i gruppen indsættelse.

Du er gruppens fagligt ansvarlige og får ansvaret for gruppens materiel.

Stillingen er alsidig og spændende og kræver et godt overblik, samt forståelse for teknik og taktik på gruppe og delingsniveau. Og ikke mindre væsentligt evnen og lysten til at holdningspræge yngre kolleger.
Om dig
Du er KP, alternativt erfaren OKS, med en baggrund fra PNIGGRP ved SRS.

Du brænder for at være soldat, har gode enkeltkæmperfærdigheder, og du viser dig som en rollemodel, når der skal tages fat.
Du evner at motivere folkene, holdningspræger yngre kolleger og prioriterer god mandskabsbehandling.

Du har indgående kendskab til IGMAT og det er ønskeligt at du er omskolet til PIR III/V og LVG,TN.

Erfarne OKS med et godt udviklingspotentiale opfordres til at søge stillingen.

Du skal være indforstået med at indgå en uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre udvikling frem mod udnævnelse snarest muligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnichef, kaptajn Matias Herget på telefon 72 82 52 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-KLU@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 14. august 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

14.08.2022

Indrykningsdato

06.07.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent