Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Korporal med CIS baggrund som Technology Service Desk Specialist og IT-Supporter til J6 divisionen ved HQ MNCE NE i Polen - genopslag


Korporal med CIS baggrund som Technology Service Desk Specialist og IT-Supporter til J6 divisionen ved HQ MNCE NE i Polen.

Er du korporal med IT-baggrund? Vil du arbejde med virtuel infrastruktur, domæner og sikkerhedssoftware i en operativ ramme? Så har vi stillingen til dig der har CIS og IT-supporter baggrund.
Om os
Headquarters Multinational Corps Northeast (HQMNCNE), som kunne blive dit kommende tjenestested, er beliggende i Szczecin i det nordvestlige Polen, hvor de danske grænser kan nås inden for 4-5 timer i bil og færge. Beliggenheden giver gode muligheder for transport til det øvrige Europa - i forbindelse med tjenesterejser, men i høj grad også i forhold til fritid og ferie.

Danmark har været en vigtig del af HQMNCNE siden 1999. Hovedkvarteret består af ca. 460 militære og civile medarbejdere fra 25 forskellige nationer, hvor Danmark, Polen og Tyskland udgør den største del som Framework Nations.

Danmarks nuværende engagement er 46 militære stillinger fordelt i hele hovedkvarteret samt ved vores nationale støtteelement. Udover de faste stillinger udgør reserven en vigtig del af det danske bidrag, hvor Danmark besætter 23 funktioner i korpsets reservestruktur.

HQ MNC NE er et hovedkvarter på permanent højt beredskab i NATO´s styrkestruktur og varetager det landbaserede regionale ansvar for sikkerhed i det baltiske område og Polen. Hovedkvarteret har således et permanent ansvar for NATOs aktiviteter i Alliancens nordøstlige område og er operativt 24/7 - 365, hvilket også betyder, at du vil være på et relativt højt beredskab.

I Szczecin findes der flere internationale skoler, der følger anerkendte internationale undervisningsprogrammer, ligesom der er flere børneinstitutioner med et internationalt islæt.

Hovedkvarterets sports- og velfærdsklubber, samt de mange sociale aktiviteter for hele familien, giver gode muligheder for et aktivt fritidsliv med mange multinationale og nationale aktiviteter, som er med til at skabe gode vilkår for din egen og familiens trivsel i Polen.
Du kan finde yderligere oplysninger om hovedkvarteret på HQMNCNE’s myndighedsside samt på www.mncne.pl og Facebook.

Hvis du udover denne stilling generelt er interesseret i tjeneste ved HQ MNC NE i Polen, så kontakt os gerne omkring mulighederne.
Om stillingen
Som Staff Assistant Information Technology Servicedesk Specialist i J6 divisionens CIS operation branch, løser du opgaverne i samarbejde med din tyske chef og to civile analytikere.

Det er bl.a. dine opgaver dagligt at administrere og vedligeholde korpsets CIS baserede systemer og yde IT-support til medarbejderne ved HQMNCNE. Der vil også indgå opgaver som vedligeholdelse af kabelinfrastrukturen (kobber og fiberoptisk), planlægning samt gennemførelse af ADP træning til hovedkvarterets øvrige medarbejdere.

Udover NATO funktionen vil du også være bindeled til det danske element (NSE) der varter FIIN for de danske stabsmedlemmer. Dit arbejde vil primært være forankret i den daglige vedligeholdelse af HQMNCNE egne domæner.
Du skal forvente at deltage i gennemførelse af funktionsrelaterede uddannelser, kurser og relevante interne og eksterne konferencer og seminarer samt naturligvis også hovedkvarterets
øvelsesvirksomhed. Ligeledes skal du forudse at støtte i forbindelse med nationale opgaver i relation til national IT-tjeneste i tæt koordination med det danske nationale støtteelement.
Det er et krav at du har erfaring med domain administration, indgående kendskab til MS Windows servere og MacAfee herunder kendskab til CISCO routers. Det er ønskeligt, at du ligeledes har et vist kendskab til Linux systemet og MS SQL.
Om dig
Du er korporal og udover din militære baggrund er du IT-supportuddannet og har et Q der opfylder IT-supporter honorering.

Vi ser gerne at du har enten føringsstøtte eller telegraf/CIS baggrund. Vi forventer, at du har en god praktisk og teoretisk tilgang samt at du er systematisk og vedholdende. Du interesserer dig for tekniske IT løsninger og er generelt en udadvendt og samarbejdede holdspiller.
Det er afgørende, at du er god til at læse og skrive engelsk.
Du er klar til en hverdag der er præget af dynamik og fokus på opgaven. Du kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser.

Det er en fordel, hvis du har lidt kendskab til generelle NATO-stabsprocedurer samt at du evt. har deltaget i nogle af NATO´s stabsbefalingsmandskurser.

Du er god til at skabe samarbejdsrelationer i forskellige fora, du trives godt i et multinationalt miljø, og så har du respekt for de kulturelle forskelle.
Ansættelsesvilkår
Er du fra Hæren:
Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Er du fra Flyvevåbnet/Søværnet er følgende gældende:Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært løn og tillæg for uddannelsen : IT-supporter - er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis.

Der er tale om en udstationering, hvor du kan medbringe familien i en periode på tre til fire år. Er du interesseret i en kortere periode så kontakt os gerne omkring mulighederne.

Stillingen er pt. vakant og kan besættes med kort varsel efter aftale, men ellers er forventet tiltrædelse omkring 1. august 2022.

Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg.

I forbindelse med ansættelsen vil der være mulighed for forhandling af tillæg.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:
- Bestået forsvarets fysiske basiskrav,
- Være helbredsgodkendt til egnet uden begrænsning (helbred og tænder),
- Have gennemført CAC-A og TSE,
- Bestået sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
- Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET.

De enkelte Q’er vil blive fornyet løbende under udstationeringen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen eller om tjeneste i almindelighed ved HQMNCNE er du velkommen til at kontakte Senior National Officer (SNO), oberst Jens Sund på telefon +48 91 811 51 00/+48 914 445 100.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent Anders K. Nygaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 56 98.

Ansøgningsfrist: 22. maj 2022.

Ansættelsessamtaler gennemføres efter nærmere aftale.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Udlandet

Geografi

Udlandet

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

22.05.2022

Indrykningsdato

06.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent