Fortsæt til indhold

Efterretningsofficer til Stab 1. Brigade


Efterretningsofficer til Stab 1. Brigade

1. Brigade søger en operativ kaptajn. Stillingen som efterretningsofficer (EO) til Efterretningssektionen (G2/1 BDE) i staben ved 1. Brigade, står klar til besættelse.
Har du et godt kendskab til efterretningsarbejde og brænder du for analysearbejde – og vil du samtidig være en del af et dynamisk team med mange opgaver og udfordringer, så er dette jobbet for dig. Du har som EO i 1. Brigade mulighed for at præge arbejdet fremadrettet i samarbejde med et stærkt team.
Om os
1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor hovedopgaven er at opstille og uddanne en medium brigade, der skal være klar i 2023. Foruden de operative opgaver varetager 1. Brigade forberedelse af INTOPS bidrag og indsættelsen af GEFION. Hverdagen ved 1. Brigade er præget af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgaver skal løses i takt med, at de opstår. Omgangstonen er fri og uformel, og vi lægger vægt på et godt samarbejde såvel internt i staben som med alle underlagte chefer og enheder.

G2 har en ambition om at være de fagligt bedste. Dette skal ske gennem erfaringsudveksling og konceptudbygning internt i sektionen, men også gennem kurser og kontaktbesøg ved andre enheder i indland og udland.

Under operativ indsættelse vil G2 være en væsentlig bidragsyder til BDECH beslutningsgrundlag.
Om stillingen
Efterretningssektionen består organisatorisk af otte officerer og befalingsmænd. Tre af stillingerne er rotationsstillinger, som besættes af Efterretningsregimentet. De øvrige fem stillinger, herunder denne, er faste stillinger i brigadestaben.

Under operativ indsættelse skal du virke som EO i OPSC 2, hvor du skal rådgive BDECH. Du skal deltage i den operative uddannelse og træning af sektionen – og brigadestaben – både internt og eksternt.

I den daglige drift har G2 en række opgaver bl.a.:
- Planlægning af øvelser og intern uddannelse.
- Økonomi.
- Vartning af eMTEP.
- Militærsikkerhed.
- BDE SOP/SOI.
- Kontakt til efterretningspersonellet i enhederne.

Du vil få indflydelse på, hvilke opgaver du skal arbejde med.
Stillingen indebærer øvelsesaktivitet og tilstedeværelse uden for normal arbejdstid – både i Danmark og i udlandet.
Om dig
Du er kaptajn eller major M322.
For den rette kandidat med grad af CSG eller SSG, vil der være mulighed for late entry.
Der vil endvidere kunne ansættes på en uddannelsesaftale.

Ansøgere med følgende kvalifikationer foretrækkes:
- Erfaringer med efterretningsarbejde.
- Operativ erfaring.
- Godt kendskab til stabsprocedurer og Sitaware Headquarters samt kendskab til administrative værktøjer, herunder bl.a. eMTEP.
- Har overblik, er struktureret og kan kommunikere klart og tydeligt i såvel skrift som tale.
- Kan arbejde med flere sideløbende opgaver, hvor der oftest er korte tidsfrister.
- Skrive og tale engelsk med sikkerhed.
- Positiv holdspiller.
- Fleksibel.
- Tidligere forrettet tjeneste i en bataljons-/brigadestab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Per Bull Nielsen på tlf. 20807565, mail: 1BDE-G2-01@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 3266 5516.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2022, og ansøgningsfristen er 14. november 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Holstebro, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

14.11.2021

Indrykningsdato

14.10.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent