Fortsæt til indhold

Chef for Ministersekretariatet i Forsvarsministeriet


Chef for Ministersekretariatet i Forsvarsministeriet

Har du erfaring med politisk betjening? Kan du lede med ro og overblik – også når presset er stort og boldene mange? Har du mod på et udfordrende lederjob helt tæt på den politiske beslutningsproces? Så er du måske vores nye sekretariatschef.
Om os
I Forsvarsministeriet arbejder vi med at omsætte de politiske visioner på forsvarsområdet til løsninger, der kan bidrage til fred og sikkerhed – både nationalt og internationalt.
Som departement sætter vi retning for og sikrer effektiv styring af hele ministerområdet.

Ministersekretariatet er en stabsfunktion for ministeren. Vi har vores hverdag omkring ministeren og direktionen, og vi arbejder tæt sammen med departementets centre. Det er en helt afgørende forudsætning for Ministersekretariatets opgaveløsning, at der i høj grad er tale om en holdindsats.
Om stillingen
Som chef for Ministersekretariatet har du og pressechefen det overordnede ansvar for sekretariatets ledelse og samlede opgaveløsning. Du refererer til Forsvarsministeriets stabsdirektør og kommer til at arbejde tæt sammen med forsvarsministeren, departementschefen og den øvrige ledelse. Presse- og strategisk kommunikation er en del af Ministersekretariatet. Samlet er der 19 ansatte i Ministersekretariatet.

Ministersekretariatet varetager den daglige betjening af ministeren, herunder kalender- og sagsstyring, håndaktskoordination, håndtering af indgående post samt forelæggelse af sager. Derudover varetager sekretariatet åbenhedsordningen, ledsager ministeren til møder og arrangementer og koordinerer chaufførdækningen.

Sekretariatet bidrager endvidere til processerne i forbindelse med ordførermøder, møder i forsvarsforligskredsen, ministermøder og statsråd mv. og varetager kontakten til Folketinget, herunder forligskreds og ordførere.

Slutteligt er sekretariatet ansvarlig for den daglige pressehåndtering og departementets interne og eksterne kommunikation, herunder koordination og styring af den strategiske, koncernfælles kommunikation.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund og dokumenteret ledelseserfaring fra centraladministrationen. Alternativt er du officer og har gennemført videreuddannelsestrin II for militære ledere eller tilsvarende stabskursus.

Derudover forventer vi, at du:

- Har erfaring med ministerbetjening.
- Besidder en veludviklet dømmekraft og konstruktiv tilgang til samarbejde.
- Formår at holde hovedet koldt, når det går stærkt.
- Sikrer høj kvalitet i og klarhed over arbejdsgange gennem information, dialog og inddragelse.
- Besidder en betydelig arbejdskapacitet og er klar på en stilling, der stiller store krav til din fleksibilitet.

Derudover formår du at tænke Forsvarets og den samlede koncerns udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision. Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du formår at omsætte i samarbejde med dine medarbejdere.

Hvis du er militært ansat, vil der blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets område.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Forsvarsministeriets koncern i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen kan ske på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter konkret vurdering.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Dronningen, medmindre du i forvejen er indplaceret i lønramme 37.

Hvis du er militært ansat, sættes du i overtalligt nummer i dit værn, og ansættelsen sker som kontorchef i henhold til lov om normering og klassificering af tjenestemandsstillinger 5, stk 1.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit ansættelsessted er indtil videre København.

Som ansat i Forsvarsministeriet skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen så kontakt stabsdirektør Pernille Langeberg på tlf.: 25 27 44 50. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, bedes du kontakte HR-konsulent Anja Baldorf i Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 32 66 51 42.
Ansøgning, CV og eksamensbeviser skal indsendes via linket til vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2021.
Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på FMN.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

M401 Løngruppe 1 Lønramme 37 Oberstløjtnant/kommandørkaptajn

Ansøgningsfrist

20.10.2021

Indrykningsdato

07.10.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent