Fortsæt til indhold

Kollega til arbejde med kvalitetssikring i Kvalitets- og Kontrolsektion i SCD


Kollega til arbejde med kvalitetssikring i Kvalitets- og Kontrolsektion i SCD

Brænder du for at arbejde med kvalitet, så har du nu chancen for at blive vores nye sagsbehandler ved Kvalitets- og Kontrolsektionen / Supply Chain Divisionen.
Om os
Kvalitets- og Kontrolsektionen er den del af koordinationsafdelingen i Supply Chain Divisionen(SCD). Vi hører til i Brabrand, Aarhus. Sektionens arbejdsområder spænder bredt i seks fagspecifikke områder (kvalitet og audit, arbejdsmiljø, farligt gods, beholdningskontrol, militærsikkerhed og informationssikkerhed). Disse opgaver løses af en blanding af civile og militære medarbejdere. Vi arbejder kontinuerligt med at styrke arbejdet med kvalitet.
Hos os får du mulighed for at blive en del af engagerede kolleger, der er specialister indenfor hvert sit fagområde. Du vil blive en del af ”kvalitetsteamet”, der blandt andet arbejder med implementering af kvalitetsledelsessystem i SCD.

Det er en sektion med en skiftende hverdag og med besøgsvirksomhed hos vore kolleger i Supply Chain og mødeaktiviteter med andre myndigheder.

Du får mulighed for at have stor indflydelse på egen planlægning og hverdag og får en stor kontaktflade ud i SCD. Vi bor i gode faciliteter i Brabrand – på to personers kontorer – og er en del af et dynamisk miljø med andre myndigheder i Forsvaret.
Om stillingen
Kvalitetsteamet arbejder sammen omkring mange forskelligartede opgaver. Du vil blive ansvarlig for opdatering og drift af vores kvalitetsstyringsværktøj (dokument styring) D4 Infonet, herunder opdatering af blandt andet Supply Chain Kvalitetshåndbog. Dette omfatter rådgivning bredt i Supply Chain og uddannelse af redaktører ved afdelinger/sektioner i Supply Chain.

Du vil indgå i, og bidrage til udvikling af opgaver indenfor kvalitet og sparring med dine kolleger i sektionen, for at vi kan levere den bedst mulige opgaveløsning.

Du vil blive en del af sektionens audit team for auditering af SCD processer m.m..

Derudover kan der være deltagelse i sektionens kontrol/kontaktbesøg ved SCD enheder.

Rejseaktivitet vil være en del af jobbet, typisk som enkelt dage.
Om dig
Vi forventer

-at du kan arbejde selvstændigt og træffe nødvendige beslutninger indenfor dit ansvarsområde.

-at du har en baggrund og gerne erfaring med styring, drift og udvikling af dokumentstyring med IT værktøj.

-at du har indsigt i og arbejdet med standarder ex. Kvalitetsledelse – ISO 9001, 2015.

Du har et godt humør og har lyst til at indgå i et team, hvor faglighed og sparring vægtes højt. Du er ambitiøs, opsøgende, fleksibel, vedholdende, udadvendt og forretningsorienteret og ved at relationer skaber resultater.

Du formår at bevare overblikket indenfor din opgaveportefølje og hvor kvalitet til tiden er i centrum.

Har du erfaring med arbejde som en del af en Supply Chain og med kvalitetssikring er det et ekstra plus.

Modsat vil vi sørge for at du får den uddannelse, du har behov for, blot du har lysten til at erhverve de nødvendige kompetencer.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.
Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Der vil, alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Kvalitets- og kontrolsektionen Annette Adelhejd Pedersen på mail fmi-sc-chkva@mil.dk eller telefon 93 50 55 18.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 72.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2021 og vi ønsker at få besat stillingen hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse m.v.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Supply Chain Division (SCD)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære.
Ca. 950 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Division (SCD). Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus. SCD er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandet andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. SCD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Brabrand, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

20.10.2021

Indrykningsdato

29.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent