Fortsæt til indhold

Behandlermand (2. behandler) til 2. Sanitetskompagni i Aalborg


Behandlermand (2. behandler) til 2. Sanitetskompagni i Aalborg

Er du soldat til fingerspidserne med gode holdninger og ønsker du at kombinere det med din interesse for sanitetstjeneste.
Om os
Vi er en del af 1. Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade.

Bataljonen leverer logistik på kamppladsen, og lægger vægt på, at alt personel er i besiddelse af et højt forandringsberedskab og lever op til deres ansvar som professionel soldat, kendetegnet ved en korrekt adfærd, gode enkeltkæmper færdigheder, god fysisk form og høj faglig dygtighed.

”2. Sanitetskompagni lever under mottoet: Soldiers saving soldiers”

2. Sanitetskompagni er en enhed med et stort engagement og et højt aktivitetsniveau.

Vi brænder for det vi laver og det smitter af.

Kompagniet består af lige under 200 ildsjæle fordelt på officerer, befalingsmænd og konstabler, og er derfor en af Hærens absolut største enheder.

Kompagniet er et fuldt operativt kompagni, der leverer sanitetsstøtte til hele brigaden.

Desuden uddanner vi sanitetsdelinger til stabskompagnierne.

Vi prioriterer Faglighed, Samarbejde og Fleksibilitet blandt vores medarbejdere og i vores arbejde.
Om stillingen
Vi kan tilbyde dig et job med ansvar og mange videreudviklings- og uddannelsesmuligheder inden for sanitetstjenesten.

Du vil få en stilling, hvor du har mulighed for at kombinere din interesse for sanitetstjenesten med dine soldaterfærdigheder.

Du vil indgå i en sanitetsdelingen med ambulancegrupper og forbinderpladser.

I delingerne vil du som udgangspunkt indgå i en ambulancegruppe eller en forbinderplads som behandlermand (2. behandler).

På sigt vil du kunne videreuddanne dig til behandlerspecialist, og varetage funktionen som den primære behandler i ambulancegruppen.

Din uddannelse inden for sanitetsspecialet vil desuden være i fokus igennem Junior Medic uddannelsen, og videreuddannelse på MEDIC kursus ved FSK og i praktikophold på civile hospitaler.

I den daglige tjeneste og uddannelse har vi fokus på vedligeholdelse af soldaterfærdigheder og opbygningen af nye enheder.

Vores sanitetsspeciale skal bæres frem af en stærk fysik og færdigheder som soldat, og du skal derfor være indstillet på, at dette fylder en del i uddannelsen.

Desuden er vedligeholdelsen af vores sanitetsspeciale selvfølgelig en stor del af uddannelsen i ind- og udland.

Du skal forvente et højt uddannelsestempo med øvelser, skydeperioder, indsættelser og kurser afvekslende med afspadseringsperioder.
Om dig
Du er udnævnt konstabel.

Du brænder for sanitetstjeneste, har gode enkeltkæmperfærdigheder og en stærk fysik.

Det er nødvendigt, at du i forbindelse med sanitetsuddannelsen kan tilegne dig teoretisk viden og omsætte det i praksis.

Du er imødekommende, positiv og kan arbejde med andre mennesker i forbindelse med behandlingskrævende situationer.

Dagligdagen i kompagniet og uddannelsen generelt kræver, at du er omstillingsparat og fleksibel.

Da du som en del af gruppen vil indgå i et lille team, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ.

Du er kvalitetsbevidst i din opgaveløsning og stiller krav til dig selv og dine kollegaer.

Det er ønskeligt, at du har tidligere uddannelse og erfaring inden for sanitetstjenesten, gerne som Junior Medic, men dette er ikke et krav.

Da du skal indgå i løsning af skarpe opgaver, er det vigtigt du har, eller kan, erhverve en godkendt og registreret helbreds- og tandundersøgelse samt grundvaccination.

Du skal desuden kunne bestå den fysiske test, og være indstillet på at blive testet heri ifm. en evt. ansættelse.

Du skal være, eller kunne, sikkerhedsgodkendes til ”Fortroligt”.

Du skal have kørekort kategori B og ønskeligt C.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef Thomas Nedergaard på mail TRR-1B-200A@MIL.DK eller telefon 41 71 04 04.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS247@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 31. oktober 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

31.10.2021

Indrykningsdato

28.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent