Fortsæt til indhold

Lastvognsmekaniker til Vedligeholdelsesområde Karup


Lastvognsmekaniker til Vedligeholdelsesområde Karup

Ved Support Flight har vi brug for dig!
Er du passioneret lastvognsmekaniker, der brænder for dit håndværk? Kunne du tænke dig at blive en del af Flyvevåbnet og Flyvevåbnets opgaver?
Så har vi en stilling som lastvognsmekaniker ved Support Fligth.
Om os
Support Flight JVK er en del af Forsvarets vedligeholdelsestjeneste som er beliggende på Flyvestation Karup. Vores opgave portefølje spænder bredt, lige fra vedligeholdelse og reparationer af køretøjer og materiel på Bornholm i øst til Færøerne i nordvest.

Support Flight JVK består af en element leder, værkstedsledere, smede, elektriker og mekanikker, der forestår vedligeholdelse, reparationer og modifikationer samt ny fremstillinger til enhederne på flyvestation Karup, samt enkelte enheder ved hæren og søværnet og beredskabsstyrelsen med stor faglig stolthed. Der arbejdes ofte på tværs af faggrupper, således ressourcerne udnyttes optimalt i den samlede opgaveløsning.

Vi lægger vægt på godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone og så vi har fokus på et højt fagligt niveau og kvalitet i opgaveløsningen.
Om stillingen
Som kerneopgave kommer du til at skulle reparere og vedligeholde køretøjer over 3500 kg, Mercedes G270/280 samt Landrovers. Du vil indgå i det team af håndværkere vi har på værkstedet – vi hjælper altid hinanden, hvor vi kan og bidrager alle til den gode værkstedskultur.

Stillingen kræver din professionalisme indenfor dit felt, fleksibilitet ift. opgaverne og et godt samarbejdsgen. Du skal kunne håndtere en hverdag, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet!
Om dig
Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse og svendebrev som lastvognsmekaniker.

Du har kendskab til MS Office pakken. Du besidder grundlæggende engelskkundskaber.
Du har et gyldigt kørekort og må føre et køretøj over 3500 kg. Det er en fordel, hvis du har et gyldigt truckcertifikat.

Du kan lide at samarbejde med andre og du formår at løse en given opgave, både individuelt samt i teams. Du er nysgerrig og opsøgende. Du har en sund interesse for teknik og mekanik, og du kan lide at finde løsninger på kendte og nye problemområder.

Du sætter en ære i at yde et godt stykke arbejde og levere kvalitet, hver gang. Du er omhyggelig, og du spørger gerne, hvis du er i tvivl om opgaven.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Basislønnen er 25.826,75 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Dit faste tjenestested er Flyvestation Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Kenneth Jørgensen på mail: FVT-V-AKSJ01@fiin.dk eller telefon 728 42411.
Alternativt kan du kontakte premierløjtnant, Mathias Østergaard på mail FVT-V-AKSF01@fiin.dk eller telefon 728 42404.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 9169.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2021. Samtaler forventes afholdt i umiddelbar efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

18.10.2021

Indrykningsdato

13.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent