Fortsæt til indhold

Mekaniker til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon


Mekaniker til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon

Brænder du for den faglige tjeneste ved en underafdeling?

Kan du holde mange bolde i luften, og har du lyst til at være en del af en operativ enhed med store ambitioner?
Om os
1. Panserinfanterikompagni – i daglig tale omtalt 1/I/GHR – er et stående og professionelt infanterikompagni under I Panserinfanteribataljon, Gardehusarregimentet i Slagelse.

Kompagniet består at tre kampdelinger udrustet med IKK CV9035DK samt en kommandodeling bestående af en forsynings- og vedligeholdelsessektion samt KDO/FØRSEK, der støtter delingerne under drift og indsættelse.

Forsyningssektionen består af seks mand, der arbejder tæt sammen om at opretholde forsyningstjenesten i kompagniet.

Kompagniet har været udsendt til ISAF hold 7 og 12 samt eFP hold 1 og 4 med hjemkomst fra sidste mission i januar 2021. Kompagniet bygger nu videre på uddannelsen frem mod NRI-beredskab i 2022 og mulig international indsættelse i 2023.

Kompagniet har siden sidste udsendelse bygget videre på den faglige viden og de erfaringer som udsprang af operative indsættelser i Afghanistan og Estland, og kompagniet lægger vægt på at fortsætte denne udvikling.

Vi er professionelle, vægter høj faglighed og er stolte af at være en del af Danmarks bedste panserinfanterikompagni.

Kompagniet består både af rutineret personel, med flere missioner i bagagen, samt nyt tilgået personel, hvilket udgør et solidt fundament for den kommende uddannelse i de næste år.

Vi lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed samt er stolt af det.
Om stillingen
Vi søger en mekaniker til kompagniet 1. echelon.

Stillingen er én af 5 mekanikerstillinger for konstabelgruppen, hvor der blandt de andre for tiden findes yderligere motormekanikere samt en våbenmekaniker. Ud over dette er der i sektionen en sektions- og en gruppefører.

Arbejdet består under garnisonsforhold i at vedligeholde kompagniet vognpark samt yder støtte og rådgivning til kompagniet personel indenfor vedligeholdelse og brugereftersyn.

Under feltforhold indgår vedligeholdelsessektionen i rammen af kommandodelingen i kompagniets KSN-område og bidrager her til vagttjeneste, nærsikring og nærforsvar samt drift af KSN på lige fod med resten af delingen. Fra samme KSN varetages kompagniet vedligeholdelsestjeneste under kommando af sektions- og/eller gruppeføreren.
Om dig
Du er faglært mekaniker og skal som minimum være udnævnt konstabel.

Du skal have kørekort kategori B, C og C/E. Det er en fordel, hvis du er uddannet indenfor taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand (TSE).

Herudover skal du være omstillingsparat, da vi løser mange forskellige opgaver og til tider har meget travlt.

Det er en fordel, at du tidligere har forrettet tjeneste i internationale operationer og gerne i en funktion som mekaniker.

Da vi er en del af den operative struktur, skal du kunne godkendes jævnfør sundhedstriaden. Sundhedstriadens fire delementer er den personlige helbredsundersøgelse, tandeftersyn, træningstilstandsprøve og en grundvaccination. Samtidig forventes det, at du som en del af en stående reaktionsstyrke er i generel god form, og at du ser fysisk træning, som en naturlig del af at være soldat.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1. Panserinfanterikompagni, kaptajn Jakob Riis Vester på telefon 25 66 48 20 eller på mail GHR-1B-100A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS255@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 30. september 2021 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1.oktober, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste. Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Antvorskov, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

30.09.2021

Indrykningsdato

09.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent