Fortsæt til indhold

Ingeniør/Kaptajn med interesse i Radiokommunikation


Ingeniør/kaptajn med interesse i Radiokommunikation

Har du lyst til at arbejde med anskaffelse og implementering af kommunikationssystemer til Forsvaret? Er du teknisk velfunderet med interesse og forståelse inden for radiokommunikation og operationelle netværk? Og har du lyst til et job med stort ansvar i en dynamisk hverdag? Så er stillingen som ingeniør ved Kapacitetscenter Værnsfælles Kommunikation ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup måske den helt rigtige for dig.
Om os
I Kapacitetscenter Værnsfælles Kommunikation er vi et team bestående af 13 medarbejdere med hvert deres speciale. Vi beskæftiger os med kapacitetsudvikling og drift af kommunikationssystemer til hele Forsvaret. Vi anskaffer nye materielsystemer inden for områderne radio, satellit og datalink , vi danner grundlag for efterfølgende drift af systemerne, iværksætter materielmodifikationer og har ansvaret for bortskaffelse af systemer – hvilket populært siges ved, at vi har materielansvaret fra ”vugge til grav” i samarbejde med brugerne ved de forskellige værn.

Vi har ansvaret for et stort og komplekst område med mange spændende og udfordrende opgaver, hvor vi tilsikrer, at Forsvarets kommunikationssystemer passer til opgaven og udviklingen, således at Forsvaret sikkert kan kommunikere til lands, til vands og i luften – såvel i Danmark som under internationale missioner. Vi har derved en stor berøringsflade internt i FMI med leverandører såvel som med kunder - særligt i form af de enkelte kommandoer & stabe i Forsvarskommandoen.

Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt og fagligt arbejdsmiljø samt et godt kollegialt samarbejde. Du vil selvfølgelig blive tilbudt den efteruddannelse, der er nødvendig, for at kunne varetage stillingen.
Om stillingen
Som vores nye kollega skal du blandt andet løse opgaver såsom:
• Varetage opgaveløsningen inden for radiokommunikation, kommunikations protokoller, operationelle netværk infrastruktur og elektriske interface på et akademisk niveau.
• Foretage markeds- og leverandørundersøgelser i forbindelse med anskaffelses- og modifikationsprojekter.
• Design, opsætte og drift operationelle netværk infrastruktur til Kommunikation Systemer, herunder at deltage i tests og udarbejdelse af dokumentation på operationscentre og radiosites.
• Opbygge teknisk arkitektur og system sikkerhedsløsning, herunder akkreditering.
• System Hardware og Software konfigurationsstyring.
• Opretholde kendskab til relevante civile og militære bestemmelser og fremsætte forslag til at udarbejde og ajourføre nødvendige bestemmelser indenfor dit sagsområde.

Internt i Forsvaret kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige personer og myndigheder, der også beskæftiger sig med kommunikationsområdet. Vi forventer, at du med tiden virker som rådgiver både internt i Forsvarsministeriel Materiel- og Indkøbs- styrelse samt eksternt til Forsvarets andre myndigheder.

Dit arbejdssted er Ballerup og du skal forvente ca. 3-5 rejseuger om året i både ind- og udland.
Om dig
Du er uddannet ingeniør, måske nyuddannet, med uddannelsesretning fra Elektronik, Data, Tele, Space, eller IT specialer. Du kan også være kaptajn(M321) med en teknisk baggrund. Det er en fordel, at du har en bred teknisk viden indenfor radiokommunikation, kommunikations protokoller, operationelle netværk infrastruktur samt disses elektriske interfaces.

Det er desuden en fordel, at du har erfaring med projektledelse, forhandling og mødeledelse, og gerne kendskab til Prince2, som FMI anvender i projekter. Slutteligt vil det være en fordel, hvis du har kendskab til SAP.

Som person er du er i stand til at arbejde selvstændigt, hvor du følger opgaverne til dørs, og du kan håndtere omfangsrige og komplekse sager. Du er proaktiv, arbejder struktureret, er omhyggelig og du bevarer overblikket selv i en travl hverdag. Du behersker dansk både mundtligt og skriftligt samt besidder gode engelskkundskaber. Du trives i et arbejdsmiljø med mennesker med forskellige baggrunde og fagligheder.
Ansættelsesvilkår
Som civil: Du vil du blive ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Ved ansættelser i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som militær: Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, chef for Værnsfælles Kommunikation, Ming Yun Shan på telefon 72815231.

Har du spørgsmål til løn og ansættelses forhold kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er d. 1 oktober 2021, vi forventer at afholde ansættelsessamtaler derefter med henblik på at besætte stillingen fra 01 november 2021 eller snarest derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

01.10.2021

Indrykningsdato

06.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent