Fortsæt til indhold

Journalist som presserådgiver til barselsvikariat ved Forsvarskommandoen


Journalist som presserådgiver til barselsvikariat ved Forsvarskommandoen

Har du erfaring med pressehåndtering? Følger du tæt med i nyhedsstrømmen og det politiske liv? Trives du i et arbejde, hvor der til tider skal tænkes både hurtigt, strategisk og langsigtet? Synes du, at arbejde i Forsvaret giver mening? Hvis ja, skal du søge stillingen som presserådgiver i Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling.
Om os
Kommunikationsafdelingen består af både civile og militære kolleger, der fra København og Karup varetager og koordinerer den daglige pressehåndtering og kommunikationsindsats i Forsvaret. I alt er vi over tredive kommunikationsmedarbejdere, som arbejder forskellige steder i landet.

Forsvaret er en stor organisation, som opererer herhjemme og ude i verden. Derfor er det ofte et komplekst arbejdsområde at håndtere både pressemæssigt og kommunikativt. Nogle emner er store med intens politisk og offentlig bevågenhed. Andre er mindre og mere lokale. Endelig er der de helt fortrolige. Fælles er, at det hele kræver overblik, analytiske evner og gå-på-mod med koordination mellem mange interessenter.

Mange af dine kommende kollegaer har været i Forsvaret længe. Forklaringen er enkel: Forsvaret er et spændende og udfordrende arbejdsområde. Det er svært at slippe igen.
Om stillingen
Stillingen er et barselsvikariat, der løber til og med 30. september 2022. Som presserådgiver arbejder du på Holmens Kanal 9 i København. Bygningen huser Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen.

I tæt samarbejde med pressechefen og kommunikationschefen rådgiver du om, hvordan dagsaktuelle og kommende sager bedst håndteres.

Du udarbejder budskaber, der hjælper til at sætte rammerne, når Forsvarets chefer udtaler sig i medierne og på Forsvarets digitale platforme.

Derudover indgår du i kommunikationsafdelingens pressevagt cirka hver tredje uge. Forsvarets pressetelefon er åben døgnet rundt hele året, og du skal derfor være forberedt på at arbejde uden for normal arbejdstid, når du har pressevagten.

Du kommer også til at skrive bidrag til planer for mediehåndtering, når for eksempel nye øvelser og operationer planlægges.

Som ansat i en offentlig myndighed ser du det som en selvfølge at følge reglerne for god forvaltningsskik og sagsbehandling.

Og så skal du være klar til at tage ud i verden i kortere perioder, når Forsvaret rykker ud. Her skal du i samarbejde med den udsendte styrke være med til at sikre, at interne og eksterne medier får præcis og hurtig adgang til oplysninger om missionen.
Om dig
Du er uddannet journalist eller har anden relevant videregående uddannelse indenfor kommunikation eller samfundsvidenskab.

Vi foretrækker, at du kender medieverden indefra - eksempelvis fra en nyhedsredaktion – eller har erfaring med pressehåndtering fra en offentlig myndighed eller lignende.

Det er vigtigt, at du har solidt mediekendskab og forståelse for den politiske virkelighed, som Forsvaret befinder sig i.

Det vigtigste er dog, at du har de rette kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne. Jobbet stiller store krav til på én gang at kunne arbejde selvstændigt samt koordinere og samarbejde – indimellem under stort pres.

Som person har du en god situationsfornemmelse og motiveres af at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der skal tages hensyn til mange forskellige interessenter.

Dine stærke kommunikative og retoriske kompetencer gør, at du er god til at præsentere dine konklusioner på en let forståelig måde. Du har høje faglige standarder, er en dygtig projektleder og en stærk analytiker.

Og så skriver og taler du selvfølgelig flydende dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er et barselsvikariat med ansættelsesstart den 1. oktober 2021 eller snarest muligt. Vikariatet løber til og med den 30. september 2022.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Karsten Nielsen på telefon 4131 7150.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 26. september 2021 og vi forventer at gennemføre samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

26.09.2021

Indrykningsdato

01.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent