Fortsæt til indhold

Logistikbefalingsmand/Leder UMAK ved S4/TRR i Aalborg


Logistikbefalingsmand/Leder UMAK ved S4/TRR i Aalborg

Ny Logistikbefalingsmand/Leder UMAK funktion ved TRR.
Ønsker du at indgå i den nye stabsstruktur ved Trænregimentet som Logistikbefalingsmand/Leder UMAK under S4, så er det dig vi søger til jobbet.
Om os
S4/TRR er en ny integreret del af staben ved Trænregimentet ved overgang til ny struktur pr. SEP 2021. S4 kommer til at bestå af LOG/ETAB, SIKRÅDG og UMAK.
UMAK er ansvarlig for uddannelsesmaterielstøtte og –vejledning til garnisonens enheder og personel.
UMAK består af en seniorsergent, en korporal og to konstabler.
Om stillingen
I stillingen forestår du med ansvar over for chef S4 ledelse, styring, kontrol og udførelse af de opgaver, der er pålagt uddannelsesmaterielkontoret (UMAK).
Du udvikler medarbejdernes evner, gennemfører personel- og lønsamtaler samt udarbejder personelbedømmelser. Indstiller herunder om funktionsbestemt efteruddannelse af sektionens personel.
Du afholder periodiske sektionsmøder med henblik på at orientere personellet om aktuelle sager samt gennemfører koordination på tværs af organisationen.

Som Leder UMAK er du ansvarlig for:
- UMAK daglige og fremadrettede drift.
- uddannelsesstøtten overfor enheder og personel, herunder for udlån af uddannelses- hjælpemidler. Deltager selvstændigt i ind- og udlevering af undervisningshjælpemidler i perioder ved behov.
- uddannelseshjælpemidlerne ved UMAK. Fremsætter forslag til anskaffelse af nye og tidssvarende uddannelseshjælpemidler og tager initiativ til lokalfremstilling af nye undervisningshjælpemidler.
- kopiarbejdet ved Myndigheden, herunder for vejledning og grafisk støtte til brugere. Tilsikrer hensigtsmæssige procedurer for fremsendelse af materialer og udførelse af kopiopgaver. Deltager selvstændigt i mangfoldiggørelse af div. tryksager (kopiopgaver) i perioder ved behov.
- produktion/fremstilling at billeder til udsmykning på kasernen.
- oprettelse og ajourføring af UMAK andel af Myndighedens hjemmeside, indeholdende oplysninger om støttemuligheder, reproduktionsarbejde, liste over uddannelsesmateriel og hjælpemidler, samt terminer for udlån/indlevering.
- at følge udviklingen på det reglementariske område i.f.t. muligheden for at tilrette eksisterende uddannelsesmateriel.
- UMAK støtte til ceremonielle arrangementer, Gæste- og forældredage, Pårørendearrangementer, Åbent hus m.m., omfattende klargøring af lokaler, mikrofon/højtalere, skiltning m.m. Koordinerer direkte med udførende enhed vedr. arrangementers gennemførelse.
- Du er ansvarlig for fotografering af foto til ID-kort, kørekort, pas, m.m.
Du rådgiver lærere og instruktør i brugen af undervisningshjælpemidler.
Som LOGBM udfører du :

- Sagsbehandling i relation til sektionens opgaveportefølje – herunder op- og nednormeringssager ved UMAK.
- Monitorering og kontrol af underlagte enheders materiel og regnskabsforvaltning, herunder fysisk opbevaring i sikrede rum.
- Efter direktiv fra SEKCH opdatering UMAK hjemmeside med relevante informationer.
Deltager efter omstændighederne i logistiske møder med S4 fra underlagte enheder.
Om dig
Du er seniorsergent, eller oversergent der er klar til udnævnelse og har haft mindst 4 års tilfredsstillende tjeneste som oversergent. Vi forventer, at du har logistisk erfaring fra tidligere tjeneste - gerne som forsynings- og/eller depotbefalingsmand i en underafdeling. Du skal have god forståelse for og lyst til at arbejde med Forsvarets logistiske virksomhed. Du er helhedsorienteret og kan koordinere og integrere mangeartede hensyn i forhold opgaven, prioritere rådige ressourcer og eksterne afhængigheder. Du er i stand til at kommunikere klart såvel på skrift som i tale, idet du dagligt kommunikerer direkte med underafdelingerne samt Logistikafdelingen ved Trænregimentet. I dit daglige virke udviser du en høj grad af selvstændighed og evne til at inddrage stabens øvrige sektioner i arbejdet. Du arbejder målrettet og struktureret, men er tilpas fleksibel og omstillingsparat, så du hurtigt kan tilpasse dig skiftende situationer.
Det vil være en stor fordel, at du er uddannet i DeMars Myndighedsbeholdning, Normering, PM Vedligeholdelsesproces Rekvirent, Fargo, Forvaltning og Controlling.
Det vil derudover være en fordel, hvis du har gjort tjeneste som FSBM eller LOGBM ved ansvar 4/5.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Hans Henrik Paulsen på tlf. 72836031 / 41385706

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon. 72 81 91 57 eller mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Ansøgningsfristen er den d. 8. august 2021, og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Tiltrædelse er d. 1. september 2021 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

08.08.2021

Indrykningsdato

06.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent