Fortsæt til indhold

Materielforvalter søges til Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland i Skalstrup


Materielforvalter søges til Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland i Skalstrup

Uden logistik, ingen operationer!

Kunne du tænke dig en stilling fyldt med spændende opgaver indenfor det logistiske område, som vil udfordre dig på din faglighed? Så send os en ansøgning og CV.
Om os
Som følge af det nye trusselsbillede er Hjemmeværnet, igen, blevet en uundværlig del af det danske totalforsvar, og vi er frontløbere, når det kommer til erfaring med nationale operationer.

Hjemmeværnsdistriktet er en ansvarlig/koordinerende myndighed for alle militære indsættelser i distriktets operationsområde. Distriktet er sammenfaldende med Midt- og Vestsjællands politikreds, og vi har derfor et tæt samarbejde med politiet og øvrige civile myndigheder i politikredsen, som repræsenterer samfundets samlede beredskab.

Distriktsstaben er inddelt i to sektioner: En Logistiksektion, der består af funktionerne S1, S4 og S8. En Operations- og Uddannelsessektion indeholdende funktionerne S2, S3, S5, S7 og S9.

Du vil komme til at få din dagligdag i Logistiksektion, som er i Skalstrup ved Roskilde, bestående af civile og militære medarbejdere. Vi er i alt 15 fastansatte, der varetager føring og uddannelse samt understøtter de mere end 700 frivillige soldater, fordelt på 14 underafdelinger i distriktets område.
I dagligdagen har vi en fri og respektfuld omgangstone. Vi tager fælles ansvar for trivsel.
Om stillingen
Logistiksektionen forvalter alle myndighedsbeholdningerne, som er ved Hjemmeværnsdistriktet og de enheder, som vi er faglig ansvarlige for. Sektionens opgaver er at forestå vartning, udlån og genforsyning af uddannelses- og puljemateriel samt udføre videreformidling af godkendte materielrekvisitioner til udleverende depot.

Du vil få ansvar for egne materielmyndighedsbeholdninger og faglig foresat for vores underlagte kompagniers forsyningsbefalingsmænd.
Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse indenfor logistikområdet.

Du har et indgående kendskab til lagerdrift - herunder lagerstyring, regnskab og indkøb. Du har minimum 3 års erfaring med SAP og MS Office pakken er et naturligt arbejdsværktøj for dig. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Workzone. Derudover ser vi, at du har kørekort til kategori B og C samt truckercertifikat. Det er ønskeligt, at du har kendskab til ADR.

Endvidere er det en fordel, hvis du allerede har gennemført minimum 1 obligatorisk- og 1 valgfag fra akademiuddannelsen med fokus på ledelse. Såfremt du ikke allerede har det, skal du være klar på at tage denne uddannelse.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet på tjenestemandslignende vilkår i henhold til aftale mellem
Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CS-civil.

Basislønnen udgør 26.866,53 kr. pr. måned (aktuelt niveau – med uddannelse). Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.

Under hele ansættelsesforløbet, og at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer uden for Danmarks grænser.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale


Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at major, J.G. Rohde, på tlf. 41 73 28 06 eller på mail hdmvs-chopu@mil.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent, Mathias Fønskov. ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bss28@mil.dk.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2021 og ansættelsessamtaler afholdes løbende og umiddelbart efter sidste ansøgningsfrist. Stillingen er til besættelse d. 1. september 2021 eller snarest herefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION ØST
Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen.
Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerneopgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9) og Logistiksektionen (G1/4/8).
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skalstrup, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

09.08.2021

Indrykningsdato

02.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent