Fortsæt til indhold

2 Forsyningsassistenter (konstabler) til forsvarets Supply Chain Division i Skrydstrup.


2 Forsyningsassistenter (konstabler) til forsvarets Supply Chain Division i Skrydstrup.

Forsvarets Supply Chain Division søger en forsyningsassistent til alsidige opgaver ved Materiel-, IT og Produktionssektionen i Skrydstrup. Er det dig?
Om os
Vi er en blanding af civile og militære medarbejdere på depotet, og kombinationen gør det til en spændende og anderledes arbejdsplads i Forsvaret.

Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi fagligheden højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.
Om stillingen
Vi tilbyder et job, hvor du vil indgå i et mindre team, som varetager opgaverne på lageret, herunder varemodtagelse, pluk, forsendelse, optællinger og andet forefaldende lagerarbejde.

Vi sender mange forskellige varer til kunderne i både ind- og udland. Vi har flere typer maskiner til hjælp med pakning, således vores varer kommer sikkert frem til kunderne til rette tid og sted.

Der er ofte direkte kontakt med kunderne ved afhentning af varer på lageret.

Efter oplæring i vores processer, som typisk er efter 3 måneder, vil du skulle deltage i forsyningsvagten på lige fod med de resterende militære kollegaer, således at vi kan støtte vores kunder døgnet rundt.

Om dig
Du har en militær grunduddannelse og gerne en lager- og logistikuddannelse som supplement.

Det er at foretrække, at du er rutineret bruger af SAP, SAP R/3, Office pakken og har kendskab til engelsk på brugerniveau.

Har du kendskab til almindelige arbejdsprocedurer på et lager, erfaring med håndscannere samt kendskab til LEAN aktiviteter vil dette tillige være en fordel.

Vores forventninger til dig som ny medarbejder er, at du er positiv overfor forandringer, bidrager til samarbejdet og kan holde fokus på opgaven. Du skal kunne lide at håndtere varer med omhu, da vi er meget kvalitetsbevidste.

Vi sørger altid for, at vore medarbejdere er veluddannede til de opgaver, vi stiller dem, så det er vigtigt, at du kan begå dig i forskellige uddannelsesmiljøer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personalestyrelsejeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte daglig leder seniorsergent Marianne Palm Andersen på telefon 40 26 45 55.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Jan Werge ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 50 53 eller mail FPS-BA-BS247@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 15. august 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2021.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om MYN
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

15.08.2021

Indrykningsdato

23.06.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent